Skrevet af Irene Sanchez Lorenzen

Den 8 februar 2022 drog jeg hele vejen fra Sønderjylland op til Holt Gård i Norge for at deltage i et kursus i Teachertraining for Permakulturister fra Danmark og Norge.

Målet var at få klædt mig på i forbindelse med min diplom i permakultur til at kunne lære fra mig her i Sønderjylland, hvor der sidste forår var opstartet Foreningen: Permakultur Syd. 

Indtil videre er vi 7 i foreningen, som blev dannet for at kunne varetage opgaven med at passe en nyanlagt Skovhave, ved Løkkegaard på Kær Vestermark. Kær Vestermark er et 134 Ha tidligere militært øvelsesterræn som efter Sønderborg Kasserne er blevet nedlagt er blevet opkøbt af Sønderborg kommune, for at omdanne det til et rekreativt område for byens borgere. Læs mere: Kær Vestermark

Om Kær Vestermark

Gamle æblesorter

Løkkegård er en del af Kær Vestermark. Og planen er at Løkkegaard skal bruges som Center for Verdensmål. Den tidligere frugthave, som hører til Løkkegaard, er en af de eneste steder på Kær Vestermark som ikke er omfattet af fredningen.. Og her planlagte man, da man overtog Kær Vestermark, at lave en Historisk Æbleplantage for Alsiske æblesorter.

Der findes nemlig en del alsiske lokal æblesorter, som på grund af det tyske styre i Sønderjylland fra 1864 til 1920 ikke er en del af Pometets æblenøgle, og derfor ikke er en del af Pometets æblesamling, men er beskrevet af Matthiesen i 1913..
De gamle alsiske æbletræer er nu ved at dø, og for at bevare dem har og man har Sønderborg kommune de sidste 5 år lavet et omfattende arbejde for at indsamle fra de sidste overlevende træer og bevare sorterne for fremtiden.

Området har en særlig tradition for dyrkning af Æbler.
I gamle dage sejlede man æbler fra Als og Sundevedområdet til hele Østersøområdet.  I kender sikkert alle sammen Gråstenæblet, eller Gravensteiner som det hedder i andre lande. Det er et af de æbler, som kommer fra området, som er blevet udbredt til hele Norden.

Men i stedet for bare at lave en historisk æblehave, besluttede man sig for at lave en “Fremtidig æblehave”: En resilient skovhave, og derfor fik man fra Sønderborg kommunes side, Mary Reynolt, som er en berømt Irsk Landskabsarkitekt til at designe haven. Og den danske Permakulturist: Birgit Rothmann til at lave en planteplan for haven. 

Center for verdensmål

Næsten samtidigt blev det besluttet fra kommunens side at Løkkegaard skulle bruges som  “Center for verdensmål”. Sønderborg kommune har til hensigt at blive CO2 neutralt i 2029, og derfor var det naturligt at et sådant center blev næste skridt.
Haven bliver nu indgangen til centeret, og får en fremtrædende plads.
Ideen er at centeret skal have en praktisk tilgang til verdensmålene og derfor er det også planen at havens planter og urter og produktion kan bruges til at eksperimentere med på centeret.

I efteråret 2021 blev haven så til ved hjælp af folk i Nyttejob, entreprenører og maskiner.

Permakultur Syds arbejde er så er at tilplante, vedligeholde skovhaven og bruge området som lære- og legeplads og demontrationsmodel til at vise borgerne i Sønderborg kommune en anderledes måde at dyrke have og leve på.

Permakultur i det sønderjydske

Det var med Permakultur Syd i tankerne at jeg drog til Holtgård for at lære, hvordan man underviser i Permakultur. En del af mit mål med at tage en Diplom i Permakultur er på sigt til dels at leve af at undervise i hvordan man kan leve et mere bæredygtigt liv. Både ved at være et levende eksempel på det, men også at ved at tage ud og undervise for Permakultur Syd og andre.
Det kan på mange måder være meget ensomt ikke at have nogen man kan dele sin begejstring og sit permakultur mindsæt med. Det er mit mål at lave det om.
På sigt ville det være fantastisk om der også i Sønderjylland kunne være Permakulturdesigncertifikat-kurser. Så vi kunne få mange flere til at være interesseret i hvordan man lever mere bæredygtigt.

Noget af det jeg tog med hjem fra kurset var at folk lærer bedst i et trygt fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder, og muligheden for at begå fejl og lære af sine fejl, uden at blive kritiseret for det.
En anden ting jeg lærte var at have en tilgang hvor alle er lærere. At eleverne har lige så meget at bidrage med til læringen, som underviseren har.  Samt at det at kursisterne selv sætter ord på, er en måde at gøre dem mere aktive i undervisningen. 

Den tilgang vil jeg bruge i mit fremtidige arbejde, som jeg forsigtigt bevæger mig ud i lige om lidt. Permakulturprincippet “Smal and slow” – bliver min tilgang. 

Der er planlagt tre små inspirationsaftner her i løbet af foråret og sommeren:
Intro til permakultur, hügelbede og urtespiral skal danne tema for de tre aftener her de næste tre måneder. 

Og drømmen er at flere i det sønderjyske tager permakulturen til sig og at Permakultur Syd går fra 7 medlemmer til 700 i løbet af de næste par år.