Permakultur Have - besøgshave - demonstration

Permakultur Have

Permakultur Haven viser permakultur på en let tilgængelig måde, der gør det nemt at overføre etikker og principper til hverdagspraksis i egen have og inspirerer andre mennesker til at gøre det samme, og samtidig gør noget godt for klima og miljø.

Med Permakultur Have opfordrer Permakultur Danmark vores medlemmer til at åbne deres haver mindst et par gange om året til åben have. Som ejer af en Permakultur Have, bliver du en del af et netværk, hvor I kan støtte og inspirere hianden. Permakultur Have er for dig, som ikke umiddelbark ønsker at blive et LAND Center. 

Med Permakultur Have vil Permakultur Danmark gerne støtte og fremme alle de gode indsatser fra permakulturfolk i hele landet, for derigennem at:

  • Inspirere flere mennesker til erstatte græsplænerne med regenerative økosystemer
  • Fremme Permakultur på landsplan
  • Øge netværket ved at tiltrække flere medlemmer
  • Støtte permakultur haveejere i deres fortælling om permakultur


Vi håber du har lyst til at være med 

 

Permakultur Have - besøgshave - demonstration

7 Permakultur Have-principper

En Permakultur Have er en have med,

  • levende jord, gravefri og uden gift og kunstgødning
  •  størst muligt diversitet af planter og dyr
  • stor fokus på flerårige planter, og kan demonstrere brug af flerårige grøntsager
  •  udbytte til mennesker og dyr
  • lagring af CO2 og recirkulering af alt i haven
  • samarbejde med naturen og ikke imod den
  • med anvendelse af permakulturdesignprincipper for at sikre mindst mulig vedligeholdelse og arbejde

Ansøgning Permakultur Have

Som Permakultur Have skal du:
  • Være medlem af PKDK
  • Have et PDC eller mindst 3 års praktisk erfaring
  • Demonstrere som minimum de 7 principper i praksis
  • Vise sin have ved Permakultur Danmarks ‘Åbne haver’ 1-2 gange om året (startes først op i 2024)

Anøgning process:
  • Bliv fortrolig med de 7 principper og tjek om du har dem i din have
  • Tjek om du efterlever alle kriterier som beskrevet i de 7 principper og hvis ikke, lav de nødvendige tiltag
  • Udfyld og indsend online selvevaluering
  • Modtag godkendelse, info-materialer og Permakulturhave-logo

Herefter bliver du oprettet på Permakultur Danmarks hjemmeside og kan begynde at markedsføre dig som Permakultur Have. Du kan også begynde at deltage i Åbne Haver og andre permakultur-events, samt deltage i LAND-netværket med mulighed for at udveksle med mange andre permakultur ambassadører.

Permakultur Have
logo til postkassen

Når du er blevet registreret som officiel Permakultur Have modtager du en mærkat til at sætte på din postkasse, eller hvor du nu vil sætte den. Det er tanken, at alle kan se, her er en særlig have.

Mærkaten består af Permakultur Danmarks logo og det årlige kampagnebillede. Hvert år inviteres permakultur kunstnere til at komme med et bud på deres version af Permakultur Have. Vi ser frem til at fejre mangfoldighed og kunst permakultur i årene fremover.

Kunstneren
Bag dette års Permakultur Have-mærkat står illustrator Boris Ginzburg. Boris har sammen med sin hustru Alekandra en permakulturhave cirka midt i Jylland.
“Jeg ønskede at have et rent billede, der ikke var overbelastet med detaljer. Ideen var, at vise kontrasten mellem græsplænen og den overflod af bladgrønt, som vi møder i permakulturhaverne. Jeg ønskede at inkludere planter, der er velkendte af de fleste haveejere, mens deres potentiale som fødevare oftest er en overraskelse. Og selvfølgelig skulle jeg inkludere en ikonisk flerårig permakulturgrøntsag som Stolt Henriks Gåsefod. Jeg elsker permakulturens robuste flerårige grøntsager, og at jeg ikke behøver at arbejde i haven for at kunne høste dem. Endnu mere elsker jeg, at spise dem hver dag i sæsonen”, siger Boris.

Velkommen som Permakultur Have, og vær klar til at svare på naboens spørgsmål om: Hvad er permakultur have”

Permakultur Have-logo - besøg en Permakultur Have

Besøg en
Permakultur Have

Nedenfor kan du læse om de forskellige Permakultur haver i Danmark, og der er sikkert flere på vej. 

Skriv til evamax@permakultur.dk, hvis der mangler noget.

Viskinge Eventyrlige Skovhaver
En permakultur Have Viskinge Eventyrlige Skovhaver

Mindegaardsvej 7, 4470 Svebølle

Kontakt
Pernille Cauchi
E: Viskingeeventyrligeskovhaver@gmail.com
M: +45 27591127

Læs mere her

Viskinge Eventyrlige Skovhaver er en fælleshave på omkring 15.000 m2, som blev etableret i 2022.

Vi er en åben forening, hvor medlemmer dyrker fællesområder og hver også har mulighed for at dyrke deres egen have. Vi har plantet ca. 150 frugt- og nøddetræer og planlægger at supplere med blandt andet buske og flerårige grøntsager, teplanter, insektplanter og jorddækkeplanter. Vi bygger et drivhus, halvt under jorden, for at udnytte jordvarme. Vi vil samle vand fra drivhusets tag og cirkulere i haverne. Vi har installeret et separationstoilet, hvor vi opsamler urin, som vi anvender som gødning i haverne. Der er en lille 30 år gammel fyrreskov og en fælles plads omkrandset af kvashegn. I sommerhalvåret er der tillige en tipi til undervisning og overnatning.

Vi arrangerer dagkurser og weekendkurser i samarbejde med Mikrogaarden B&B.

Haven er åben de fleste dage, men kontakt os på mail, hvis du vil ha en rundvisning, se kontaktdata ovenfor. 

Rundvisning tager ca. 1 1/2 time og koster 750,- . Der kan være op til 12 personer ad gangen. For medlemmer og tilmeldte er der også adgang til et “traditionelt” toilet og mulighed for at brygge en tår kaffe.
Der er også mulighed for at overnatte i haverne efter aftale. Vi glæder os til at se jer.

NB: Vi har fået støtte fra blandt andre LAG, Friluftsrådet og Nordea Fonden og har hjælp fra internationale WWOOFere og Workaways- uden hvis kæmpe arbejde, vi aldrig var kommet så langt. TAK til jer

En permakultur Have Viskinge Eventyrlige Skovhaver

En permakultur Have Viskinge Eventyrlige Skovhaver

En permakultur Have Viskinge Eventyrlige Skovhaver

 

Haven ved Planteskolen Evigt Liv
En permakultur Have - Haven ved Planteskolen Evigt liv

Høedvej 38, 4174 Jystrup

Kontakt
Adam Jørgensen
E: Adam@evigt-liv.dk
M: +45 28295463

Læs mere her

Denne have indeholder flerårig og enårig gravefri dyrkning, samt opformeringsbed til planteskolen. “Køkkenhaven” er stylet til at bidrage væsentligt til tre pars selvforsyning på gården. Semiautomatisk regnvandingssystem i vores drivhus. Udover køkkenhaven er der også en større og en mindre skovhave under etablering.

En permakultur Have - Haven ved Planteskolen Evigt liv

En permakultur Have - Haven ved Planteskolen Evigt liv

En permakultur Have - Haven ved Planteskolen Evigt liv

 

 

Permakultur Sønderjylland

Hoptrup, 6100 Haderslev

Kontakt
Elna Nissen & Keld Roed
E: keldroed@gmail.com
M: +45 25128196

Permakultur Sønderjylland er et sted, en ide og en måde at leve livet på i overensstemmelse med ens ydre og indre natur, og et sted hvor der leves i harmoni og balance med naturen og jorden.

Haven ligger midt i en Skov-og Naturoase på ca. 2 ha. og ind imellem ligger der mindre eller større øer med permakulturhaver. Inde i og udenom ligger der hestefolde som afgræsses holistisk.

Stedet har gennem de sidste 70 år været en blanding af et tidligere gartneri, skov og en permanent naturgrund. Gennem godt 20 år har den været under skånsom kultivering uden brug af sprøjtemidler, jordbearbejdning eller gødning.

I 2019 stiftede vi gennem mødet med Friland bekendtskab med Permakulturbegreberne, for anden gang i Kelds liv – 1. gang var i 1980 erne.

Besøg os
På grund af heste, bunddække overalt, natur- og biodiversiteten har vi kun guidede rundvisninger. Minimumspris er 500 kr og det inkluderer op til 5 personer eksklusiv børn under 11 år som er gratis i følge med voksen. Og derudover 100 kr. pr. person og maximal 10 personer pr. hold.

Permakultur Sønderjylland

Om Keld og Elna
Elna har tidligere drevet konventionel kvæglandbrug og har derfor gennem hele sit liv arbejdet med dyrkning af jorden og heraf de sidste 3 år med design og drift af Permakultur -og Skovhave.

Keld er uddannet Have- og Landskabsartikekt med afgang fra Afdelingen for Have- og Landskabskunst og har arbejdet med Parker og Haver hele sit liv, ligesom han har været fysisk planlægger med alt fra blå-grønne løsninger i byerne, vindmøller og solceller til offgrid tiny houses og økologisk bydel. Derudover har han arbejdet med administration af planloven og naturbeskyttelsesloven samt undervist i samme.

Både Elna og Keld har arbejdet med og undervist i holistisk healing bl.a. gennem hypnoterapi, pragmatisk psykologi og bevidsthedsværktøjer. Nu underviser vi også indenfor permakultur og skovhaver med videre.

En Permakultur Have -Permakultur Sønderjylland

Velkommen til Permakultur Sønderjylland

Markfællesskabet Skalbjerg

Permakultur Have - Markfællesskabet Skalbjerg

Parkering ved Magtenbøllevej 14
5492 Vissenbjerg

Kontakt
Marie Lind, Christian Tast, Lisbeth Ingeman Sørensen
E: lisbethingeman@gmail.com
M: +45 29475619

Markfællesskabet i Skalbjerg er en fælleshave på 700 m2, som ligger på en åben mark, tæt på en å og omgivet af stor biodiversitet. Haven er opbygget siden september 2022 af et ´Gå til have´- hold fra Jordens Skole og er fortsat en del af Jordens Skole.

Permakultur Have - Markfællesskabet Skalbjerg

Haven har social plads med bålplads og organiske bede, hvor vi dyrker salater, krydderurter og andet, vi bruger i maden omkring bålet. Derudover rummer haven en markedshave, hvor der primært dyrkes enårige grøntsager gravefrit, hügelbede med flerårige afgrøder, hørbede, som senere skal omdannes til skovhaveguilds med træer, frugtbuske og bunddække, urtespiral, to kompoststationer, mistbænk og et lille drivhus. Den er offentligt tilgængelig og kan rumme op til 20 besøgende af gangen.

Marken er ejet af Marie Lind og Christian Tast. Lisbeth Ingeman Sørensen er initiativtager og koordinator på ´Gå til have´ og har PDC fra Myrrhis, 2021.

Permakultur Have - Markfællesskabet Skalbjerg

Ligusteridealistens have

En Permakultur Have - Ligusteridealistens Have

Bulbjergvej 7, 2720 Vanløse

Kontakt
Camilla Brok
E: info@ligusteridealisten.dk
M: +45 30953154

En Permakultur Have - Ligusteridealistens Have

Besøg Camillas permakultur have, hvor spiselige planter og biodiversitet er indarbejdet i en almindelig parcelhushave.

Højbede med enårige afgrøder, frugttræer og en lille skovhave. Se og hør om bl.a. permakulturens tankegang, flerårige grøntsager, hügelbede, surbundsbed uden spagnum, udnyttelse af haveaffald, genbrugsløsninger, fugle og vilde bier.

En Permakultur Have - Ligusteridealistens Have

Camilla er uddannet biolog og er ved at skrive diplom i permakultur. Hun har selv designet havens indretning med henblik på bæredygtige løsninger. Grunden er almindelig parcelhusstørrelse (630 m2), og haven er gradvis blevet omdannet til permakultur gennem de sidste 10 år. Haven er anlagt med tanke på at inspirere parcelhusejere til at bruge permakulturens løsninger og til at få meget ud af haven, selv om der ikke er så meget plads. Til kortere rundvisninger er der maksimalt plads til 35 mennesker, færre hvis der også skal være andre aktiviteter. Pris efter aftale.

En Permakultur Have - Ligusteridealistens Have

Christian og Carmens permakulturhave

En Permakultur Have - Christian og Carmens Permakulturhave

Vester Vedstedvej 131, 6760 Ribe

Kontakt
Christian Lykou & Carmen Holmstrup
E: levellers76@yahoo.dk
M: +45 24856456

En Permakultur Have - Christian og Carmens Permakulturhave

Vi startede for alvor med at konvertere 1200 m2 græsplæne til sunde dyrkningsarealer i 2016. Første indgreb i den store græsørken var etableringen af en hügel. Den viste sit værd under den store tørke i 2018. Herefter begyndte vi aktivt at opbygge jord og humuslag på vores sandjord. Elementer der gør vores have resistens over tørke og som samtidig opbygger jorden og gør den mere levende.

Haven har nu udviklet sig til en frodig skovhave med en god blanding af planter i forskellige lag. Planter der både tilgodeser andre planter, insekter, dyr og mennesker. Vi har opbygget et system, hvor vi lukker naturen ind i haven og samtidig høster. Fødevareproduktion og biodiversitet går hånd i hånd. Haven består af et væld af bærbuske, frugttræer, bunddækkeplanter, klatreplanter, urter og rodfrugter. Den er under fortsat udvikling og der kommer hele tiden nye planter og mikroklimaer til. Mange planter i haven er enten frøformeret eller etableret som stiklinger.

Besøg
Haven er efter aftale åben for gæster. Max 12 – 15 af gangen. Pris 50 kr.

En Permakultur Have - Christian og Carmens Permakulturhave

Om Christian og Carmen
Den første hügel var for mig en øjenåbner i forhold til at dyrke min have. Herefter dykkede jeg ned i permakulturen blandt via et PDC-kursus på Friland i 2018. Det blev skelsættende for min måde at se verden på. Naturens kredsløb og kredsløb generelt er blevet pejlemærker, der har haft betydning for hvordan min familie og jeg ser og agerer i verden. Jeg underviser til daglig på Gørding Skole, hvor jeg er initiativtager og udvikler af den pædagogiske skovhave, “Skovhaven Lourup”. Mit pædagogiske arbejde har gjort at jeg sammen med Carmen Holmstrup har udgivet bogen “Pædagogisk Praktisk Permakultur – Permakultur og skovhaver i skoleverdenen”. Permakulturens etikker og principper overføres i denne bog til hvordan vi arbejder holistisk med de unge mennesker i skole- og uddannelsesverdenen.

En Permakultur Have - Christian og Carmens Permakulturhave

 

 

Fejø Økologiske Skovhave

Permakultur Have -Fejø Økologiske Skovhave

Storemosevej 75, 4944 Fejø

Kontakt
Elsa Maria Angen
E: elsaangen@hotmail.com
M: +45 25 39 90 08
W: fejoeskovhave.dk/

Købte min grund på Fejæ på næsten 6000M2, for 7 år siden. Tænkte først på at sælge økoæbler, da der var mange æbletræer, men det viste sig, at den var alt for lille til det. Så en dag læste jeg om Robert Hart, Martin Crawford, Permakultur og så videre og faldt pladask for konceptet. Blev økolog, men på skovhavekurser kom permakulturen frem, og de to koncepter er perfekte sammen.

Jeg gør dette, fordi jeg vil gøre noget stort for naturen og forhåbentlig kan bevise, at det kan lade sig gøre at dyrke på denne måde.

Personligt er jeg som naturelsker bekymret for naturens fremtid. Det står jo dårligt til i Danmark med rødlisten og så videre. Også fordi jeg er træt af alt det udenlandske og sprøjtede mad, der er jo 20.000 spiselige arter, og vi bruger en brøkdel.

Permakultur Have -Fejø Økologiske Skovhave

Så jeg vil gerne formidle og inspirere til skovhaver, permakultur og renee velsmagende mad, og at man faktisk selv kan gøre meget, selv i et parcelhave.

Jeg planlægger at blandt andet at få fat i skoler og unge, så de kan høre om alle disse fantastiske ting. Jeg er selv kommet fra rosenhave og raundrop men er nu til det 100% modsatte. Så man kan påvirke og informere andre, som jeg selv blev.

Her arbejdes med naturen, og stor biodiversitet. Kom og oplev en helt ung skovhave og permahave, plantet i 2020 med 250 spiselige planter, 100 urter, 40 forskellige nødder, på nu 3000 m2. Se duft og smag på haven. Skovhaven er inspireret, og designet af landskabsarkitekter, efter Martin Crawfords koncept.

Rundvisning koster 100kr pr.voksen. Børn og unge under 15 år er gratis. Grupper eller udvidet skovhaverundvisning aftales på forhånd.
Åben fra Maj til Oktober.

Permakultur Have -Fejø Økologiske Skovhave

 

 

Skovhaveholst

Permakultur Have - Skovhaveholst

Toftegårdsvej 28, 3500 Værløse

Kontakt
Birgitte Holst og Henrik Rong
E: birgitteholst58@gmail.com
M: +45 25760822
W: Skovhaveholst.dk

Skovhaveholst er en ca 1000 kvadratmeter stor skovhave i Furesø kommune. Den indeholder masser af frugttræer og buske, underbeplantning med spiselige urter og blomster, samt en del vilde danske blomster og træer til ekstra glæde for biodiversiteten. Haven har fra 2016 været videreudviklet med permakultur for øje og anvendelse af æstetik i alle hjørner af haven. Besøg haven gratis, max 10 personer ad gangen.

Se indledningsvis hvordan jeg arbejder på min hjemmeside: Skovhaveholst.dk. Jeg er selvpensioneret farmaceut med det formål at forøge biodiversiteten.

Permakultur Have - Skovhaveholst

Ovre på Jorden

Permakultur Have Ovre på JordenHammer Præstemark 3
4700 Næstved

Kontakt
Dikte Exner og Niels Olaf Nielsen
E: gaiawind@outlook.dk
M: +45 60630719

Ovre på Jorden ønsker vi,  at dele vores sted med andre der er interesseret i emner som:

  • selvforsyning
  • rewilding
  • jordspiritualitet
  • naturen som ligeværdig samarbejdspartner

Dikte og Niels er de formelle ejere af selvforsyningshaven, som vi kalder “Ovre på Jorden” 

Haven er 1,6 ha. og indeholder blandt andet:

  • skovhave
  • medicinhave – hvor vi bruger urter til at lave te, salve og tinkturer
  • fritgående høns
  • frugtræer, nøddetræer, bærbukse
  • ænder til hjælp mod snegle
  • lermine til selvforsyning af ler som vi bruger til at lave lerkunst af
  • das
  • bålpladser, shelter, udekøkken og overdække til fællesspisning
  • planteskole
  • områder med krat, stenbunker, vilde planter
  • ynglende tårnfalke

Permakultur Have Ovre på Jorden

Dikte er stedets faste holdepunkt, mens vi andre som inkluderer børn, naboer, venner, søskende med mere er aktive i perioder. Ingen af os bor “Ovre på Jorden”, men de fleste af os bor i landsbyen Hammer, hvor stedet ligger.  Claudia og bor fast lige ved siden af selvforsyningshaven sammen med sin mand og lille barn. Det er Claudia, der lige nu, står for kontakten, hvis man ønsker at komme på besøg. Ingen af os har certifikat, men har masser af erfaring, både praktisk og teoretisk i at forholde os til og arbejde med de principper der definerer “permakultur-bevægelsen.

Vores ønske med at åbne mere op for vores sted, er at skabe et større netværk af ligesindede og at kunne være et sted at besøge, som giver inspiration og positiv energi at tage med videre ud i verden. Ved interesse kan vi kontaktes på telefon eller mail, se ovenfor.

Permakultur Have Ovre på Jorden

A&B Permaculture

Permakultur Have - A&B Permaculture

Blichersvej 14
7330 Brande

Kontakt
Aleksandra Kudojar & Boris Ginzburg
E: info@abpermaculture.dk
M: +45 52300889
W: abpermaculture.dk

Permakultur Have - A&B Permaculture Forest garden

A&B Permaculture er en regenerativ villahave designet til en familie med tre børn og to fuldtidsjob. Vi har stort fokus på flerårige systemer, biodiversitet, udbytte og så minimal vedligeholdelse som muligt. Vi har skovhave på 100m2 , frugt- og insekthave på 500m2, samt en etableret regnopsamlings- og vandingssystem på skråningen. Derudover, kan man opleve “Fukuokas bakke”, hvor vi praktiserer kunsten at gøre ingenting, samt en urtetehave etableret i en tør skygge på en skråning under bøgen. Vi viser gerne haven frem samt underviser i permakultur metoder. Du kan læse mere om os på www.abpermaculture.dk

Permakultur Have - A&B Permaculture

 

Lises Have

 

Permakultur Have - Lises Have - Lise FastSneppevej 1
7400 Herning

Kontakt
Lise Fast
M: +45 25738080

Permakultur Have - Lises Have - Lise Fast

Lises have blev anlagt ovenpå en græsplæne i løbet af sommeren 2020. Indtil videre er der skovhave i baghaven til huset, og størrelsen er cirka 200 m2. Den en anlagt som en skovhave, der kan være et frirum for dyr og mennesker. Af planter har jeg lagt størst vægt på de spiselige grøntsager, der forsyner mig med frisk grønt fra jord til bord en større og større del af året. Andre elementer i haven er steder til ophold i sol eller skygge, frugttræer og -buske, krydderurter, medicinske urter, planter der kan bruges i te-blandinger, planter der understøtter kredsløbet af næringsstoffer, planter der giver skygge, læ eller en stor bladmasse til at dække jorden med. Planter der tiltrækker bier og andre insekter og endelig: planter der ”blot” er en fryd for øjet.

Med en murerspand er der etableret et lille bitte vandmiljø. Der ses nu flere forskellige slags insekter og flere af dem. Sågar en guldsmed har været på besøg.

Jeg tog mit permakultur designcertifikat i 2019. Inden da har jeg altid nydt at bruge haven, hvor jeg har boet, og dyrket lidt urter og bær. Jeg er meget taknemmelig for hvor meget mad og skønhed og nydelse, der nu kan komme ud af så lille en plet. Og så føles det godt at kunne være en del af løsningen i nogle af vores kriser, fx biodiversitet og miljø. Det giver mig håb. Jeg aspirerer til diplom i permakultur med tilknytning til Nordisk Permakultur Akademi. Her har jeg indtil videre lavet følgende permakulturdesigns:

  • Skovhaven
  • Bæredygtig personlig planlægning
  • Om at leve sammen med en dement mor
  • Opvarmning af sommerhus med brænde fra egen lille skov

Ved besøg er der plads til op til 15 personer ad gangen. Eventuelt flere muligheder for besøg, ud over åben have-begivenheden, bliver opslået her på siden, når det bliver muligt.

Permakultur Have - Lises Have - Lise Fast

 

 

Skovbakken Permakultur

Permakultur Have - Skovbakkens PermakulturSkovbakken 21
3500 Værløse

Kontakt
Mette Madvig
E: mette@madvig.dk

Permakultur Have - Skovbakkens Permakultur

Skovbakken Permakultur er en parcelhushave, her er græs, trampolin og plads til leg, men også skovhavebede med frugttræer, bærbuske og flerårige grøntsager. I haven er en lille frugtlund, som samtidig fungerer som hønsegård. Her er blomster og insektliv.
 
Forhaven, på 150 kvm, indeholder både køkkenhaven, kompost, skovhavebede med frugttræer, bærbuske og flerårige grøntsager, urtespiral, biomasse planter og insektplanter – og giver et udbytte med stor diversitet henover året.
 
Ændringerne fra almindelig parcelhushave til permakultur startede i 2017. Siden 2020 har jeg, som en del af mit diplom i permakultur, arbejdet mere målrettet med permakulturdesigns i haven og forvandlingen fortsætter.
 
Pris for rundvisning: 50 kr./person, min. 6 personer – max. 18
 
Til daglig driver jeg Hjortespringgårds Grøntsagshave i Herlev sammen med Irene. Her dyrker vi enårige grøntsager til lokale familier via en abonnementsordning. Vi afprøver også flerårige grøntsager i abonnementskasser og har plantet en masse bærbuske, træer og har en større skovhave under etablering.
Permakultur Have - Skovbakkens Permakultur

Klimaliv

Permakultur Have - KlimalivVandlingvej 129
6100 Haderslev

Kontakt
Anne Kirstine og Dan Lindvang
E: akl@klimaliv.dk
M: +45 29730404
W: klimaliv.dk

Permakultur Have - Klimaliv

Køkkenhaven her på Lindegaard i Vandling er ca. 850 m2. Her finder man både flerårige og enårige urter og grøntsager i en skøn blanding med frugttræer og bærbuske mm. Vi har her fokus på, at køkkenhaven skal have flere formål end blot at bidrage til selvforsyning – den skal også fungere som åndehul for både mennesker og dyr. Man skal kunne gå på opdagelse og få en oplevelse bare ved at gå igennem haven ned til fx komposten. Vi har kvashegn som giver læ, skjul til dyreliv og skjul for komposten. Der er rum i haven, hvor man bare kan være. Sten i bunker eller kanter af bede afgiver varme og fungere også som skjul for kryb og kravl.

Store dele af haven blev etableret 2020, men der kommer hele tiden noget nyt til – tilføjelser eller ændringer. 45 meter vandløb og havedam blev etableret i 2022/2023.

Man er velkommen til også at besøge haven uden om åbenhavearrangementer efter aftale. Entréprisen er 50 kr. pr. person – børn under 18 år er gratis. Jeg viser også gerne rundt i haven og fortæller om de forskellige elementer og planterne – hvad der fungerer og hvad der fungere mindre godt (70kr pr. person, men minimum 500 kr. – max. 10 personer pr. rundvisning). Rundvisningen har en varighed på ca. 45 min. Jeg har salg af frø, planter og lækkerier fra haven.

Jeg er mor til tre, hustru, ingeniør, mikrobonde og havedesigner indenfor permakultur. Jeg har arbejdet med klimatilpasning, energi og bæredygtighed på den ene eller anden måde siden 2004 – både i Norge og Danmark. I slutningen af 2022 fik jeg nok af karriereræs og besluttede skabe noget for mig selv, min familie og for andre med udgangspunkt i vores gård. I den forbindelse blev mit firma Klimaliv ApS skabt.Permakultur Have - Klimaliv

Kristas Have

Permakultur Have - Kristas HaveNebsmøllevej 22
4100 Ringsted

Kontakt
Krista Klijzing
M: +45 27824112

Permakultur Have - Kristas Have

My name is Krista, we asre Dutch and together with my family we live in an ældre hus, located in a parcelhuskvarter, off the main road that links Roskilde with Ringsted. We bought the house in 2018, and slowly started converting the somewhat neglected køkkenhave and boring græsplæne into a skovhave and simply a hyggelig place to be in.

It is a “work/relax/cook/eat/sit with friends/have a fire/harvest/nible on the go” kind of garden. It’s about 700 m2, and it’s the playing field for many of nature’s life-giving processes, as we aim to enhance photosynthesis, soil health and biodiversity (the more the merrier, both in the soil and above it). We have predominantly perennials, many of them edible and some structural elements that influence the microclimate and/or make the garden aesthetically more appealing.

For me, designing a garden is an ongoing dynamic journey and definitely an act of activisme; it helps to widen the mind with a more holistic approach, to rethink the causes of climate change, to understand the restorative cycles of carbon, water, minerals and sun and allows us to help heal our planet.

Give me a ring and I would be happy to show you around.

Permakultur Have - Kristas Have

Permahaven

Permakultur Have - Permahaven på Ringstede FriskoleBringstrupvej 23
4100 Ringsted

Kontakt
Katja Palo – Ringsted Ny Friskole
E: katjaparlo@gmail.com
W: rnfpermahave.studiesites.dk/

Permakultur Have - Permahaven på Ringstede FriskolePermahaven på Ringsted Ny Friskole så dagens lys i foråret 2020 efter en designproces, der strakte sig over efteråret 2019 og vinteren 2020. Jeg deltog i august 2019 i et skovhavekursus hos Tycho og Karoline, og efter dette stod det mig klart, at den skolehave, som jeg havde i tankerne på mit nye arbejde, skulle være en permakulturhave. Få dage før den første coronanenedlukning blev de første stadestik til vores hügelbed taget til en forælderarbejdsdag, og da vi kom tilbage efter nedlukningen, flyttede jeg og min daværende 3. klasse ind på de 2000 m2, som på det tidspunkt blot var en græsmark.

Denne klasse blev krumtappen i havens tilblivelse og udvikling, og det er dem, der har udviklet havens hjemmeside og undervist vores første besøgsklasse i foråret 2023. Havens grundlæggende design blev til på en emneuge i efteråret 2019, og skovhavens design var min 3. klasse med til at bestemme ud fra en fælles sektoranalyse og viden om træernes kronediameter. Det har været vigtigt for mig gennem hele processen, at børnene har haft ejerskab til havens udvikling, både gennem deres fysiske arbejdsfællesskab og gennem de oplevelser og erfaringer de har fået ved at være i haven. Noget af det første der blev etableret ud over et par små, gravefri bede og hügelbed under coronaskolen, var læhegnet mod vest, derefter træerne i skovhavens 7 bede. Så kom vandhullet til efter hårdt gravearbejde fra aktive elever, og lige så stille er haven ved at have fundet sin form, med plads til udvikling.

Sidst tilkomne element er plader med QR-koder, der sender den besøgende til havens hjemmeside. Disse har jeg valgt at få sat op som et led i at åbne haven for andre end skolens elever og forældre. Efter min PDC på Friland i 2021 var jeg ikke i tvivl om, at vores Permahave er en værdifuld perle i forhold til at ruste vores børn til et liv, hvor permakulturens tre etikker er bærende elementer. Vi har som skole og voksne med kontakt til børn et stort ansvar i forhold til at danne dem til en anden måde at være i livet og verden på, og når jeg ser, hvor stor betydning haven har for børnene på skolen, som frirum, læringsrum og samværsrum drømmer jeg om, at vores have kan inspirere andre skoler til at gå samme vej. Jeg har en vision om, at haven med tiden kan danne ramme om besøg af skoleklasser og workshops for lærere.

Sideløbende vil der være skønt, hvis andre har lyst til at besøge haven til åben-have arranementer. Åben have vil være gratis. Det vil af praktiske årsager være godt, hvis man vil sende mig en besked, hvis man gerne vil besøge haven, da jeg bor 1 times tid væk i cykelafstand.Permakultur Have - Permahaven på Ringstede Friskole

Cookies hjælper os med at levere vores services og hjælpe dig rundt på siden. Ved at klikke acceptér, godkender du vores brug af cookies.
Læs mere i vores persondata og cookiepolitik