LAND Center

LAND-projektet er inspireret at et tilsvarende en engelsk projekt, som skal vise permakultur i praksis. LAND står for Læring, Aktivitet, Netværk, Demonstration, og dækker over alt det, vi synes permakulturen skal.

Et LAND Center er typisk en  villahave, et landsted en planteskole eller lignende i byen eller på landet, som er udviklet og etableret efter et gennemtænkt permakulturdesign. Centralt er et lavt forbrug af energi, vand og tid, samt mindst mulig affald og mest mulig selvforsyning. Kort sagt skal et LAND Center være inspirationscenter til en bærdygtig livsstil.

LAND centrene kan også være lokale projekter, der inddrager stedets beboere, og lægger vægt på netværket og de sociale aspekter, som udmønter sig i, at centrene typisk udbyder rundvisninger, udveksler færdigheder og holder kurser i bæredygtig tilpasning til et lavere energiforbrug.

Marianne Marker underviser på Køge Fællesjord

LAND-centrene, er  en del af LAND-netværket, som bidrager til at gøre permakultur værdsat og forstået af flere mennesker. Vi vil vise flest mulig mennesker, at permakultur virker.

LAND-centrene demonstrerer permakultur i praksis og vidensdeler  gennem lokale netværk. Gennem netværkene vil projektet støtte udvikling af færdigheder indenfor lokal produktion, design af arealanvendelse i samspil med bolig og  bæredygtig livsstil til gavn for permakulturpraktikere og offentligheden. I Permakultur Danmark findes en LAND-koordinator og en arbejdsgruppe, der arbejder for at udvikle og udvide LAND-netværket, så vi sammen løbende kan tilpasse og udvikle lærings- og demonstrationsaktiviteter.

Ansøgning til LAND Center

Første trin er at blive LAND-starter, og når alle kriterier er opfyldt bliver stedet akkrediteret af Permakultur Danmark som LAND Center.

At blive et LAND Center er en længere proces, hvor I designer og udvikler jeres sted. Men I bliver fra starten en del af LAND-netværket som en LAND-starter. Udfyld Ansøgningen og tag kontakt til til LAND koordinator Pernille Cauchi på pernille@mikrogaarden.dk

Abonnér på LAND-nyhedsbrevet

LAND Center

Der findes en række LAND-Centre rundt omkring i Danmark, og flere er på vej. Det sker også at nogle lukker. På medlemskortet kan du altid finde de forskellige LAND- centre. Find kortet her eller læs beskrivelsen af centrene nedenfor.

Skriv til evamax@immergrun.dk, hvis der mangler noget.

PERMAKULTURHAVEN MYRRHIS

Lavenergi-halmhus med integreret dyrehold, skovhave, planteskole, drivhus og køkkenhave til selvforsyning samt integreret skovlandbrug og planteskole beliggende ved økolandsbyen Friland.

Friland 30, 8410 Rønde
myrrhis@friland.org
+45 24233883
permakulturhaven.dk

Besøg: Planteskolen er åben hver fredag kl. 14-17 i april-juni. Kurser og workshops kan ses via hjemmesiden 🙂 Rundvisninger arrangeres forud for besøg – kontakt os pr. email.

Areal: 920 m² + 4 ha.

Projektstart: 2012 (selvforsynende hjem) & 2017 (skovlandbrug)

LAND-center akkreditering: 29. maj 2014


Beskrivelse

Permakulturhaven Myrrhis er beliggende i økolandsbyen Friland og har en stor social tilknytning til landsbyen omkring. Myrrhis er et multifunktionelt hjem med fuld integrering af alle permakulturetikker, -principper og -designsystemer. Stedet er et levende eksempel på hvordan man kan udføre permakultur i praksis fra degraderet landbrugsjord til et produktivt og frodigt hjem, hvorfra vi ønsker at sprede viden om intelligente og praktiske løsninger via rundvisninger, temadage og kurser. Grunden er 920 m2 med en yderst mangfoldig skovhave og køkkenhave, integreret dyrehold, et stort drivhus, planteskole med fokus på flerårige grøntsager og permakulturplanter. Vi bor i et lavenergi-halmhus bestående af et lille opvarmet kernehus samt koldrum og udestue.  Permakulturhaven Myrrhis er et helhedstænkt design fra jordbund til tagryg.

På et tilstødende areal på 1 ha. er siden 2017 etableret et lille, fuldt integreret skovlandbrug med market garden, bær, frugt- og nøddetræer, samt dyrehold af høns, kaniner og ænder. På 3 ha holdes heste og får i et holistisk afgræsningssystem.

Etik og design

“Omsorg for mennesker” er mødt ved et æstetisk og charmerende bondehus bygget i natur- og genbrugsmaterialer, der giver os varme og glæde. Huset er fuldt integreret i en have, der giver os vigtig ernæring fra en divers samling af mad- og medicinplanter. Vi har en helhjertet interesse i at regenere liv og fertilitet i den udpinte landbrugsjord, som omgiver huset. Vi arbejder med naturlige processer for at fremme jordens diversitet og struktur. En høj biodiversitet af planter og plantetyper dyrkes for at øge biodiversiteten på grunden, hvilket også har en positiv effekt i det lokale økosystem. Regn- og spildevand opsamles og genbruges i forskellige dyrknings- og vandingssystemer for at mindske vandforbruget. Huset er bygget såvidt muligt af lokale materialer med minimal miljøbelastning og er off-grid for at minimere afhængigheden af konventionelt produceret energi.
Vi sørger for at alle overskuds-ressourcer, der produceres på grunden, som fx planter fra skovhaven og haven, deles med lokalsamfundet og/eller sælges fra vores lille planteskole. Vidensdeling sker via kurser, temadage og workshops, eller ved besøg fra naboer og turister, som ønsker at vide mere om vores livsstil, byggeprocess, planter og grunddesign.

Principper og metoder

Myrrhis er et omfattende permakulturprojekt, hvor alle aspekter af bæredygtig og regenererende livsstil er integreret. Herved er alle permakulturprincipper omsat i praksis.

Huset: Et lavenergi-træ- og halmhus med lervægge. Koldrum for passiv opbevaring af madvarer. Udestue for passiv opvarmning af huset. Opvarmning og delvis madtilberedning ved hjælp af flexovn. Fundament er af muslingeskaller, og loftet er isoleret med ubehandlet fåreuld. Tag lavet af douglas-træspån fra skove på Djursland.

Skovhaven: Ca. 300 m2 placeret på nordsiden af grunden. Guilds og blandingskulturer i et veludviklet og meget diverst bundvegetation og hugelbede. Alle vegetationslag er tilstede. Haven blev etableret ved at bruge biologisk nedbrydeligt pap og jorddække.

Køkkenhaven: Intensive højbede til solkrævende afgrøder til selvforsyning. Blandingskulturer, jorddække og no-dig metoder er benyttet.

Dyrehold: Integreret andehold i haverne for sneglekontrol og opbygning af jordfertilitet samt udbytte i form af kød og æg.

Drivhus: Produktion af varmekrævende afgrøder til selvforsyning, vandopsamling og andehold om vinteren for udnyttelse af dyrenes varmeafgivelse til overvintrende planter samt næring til grøntsagsproduktion. Bruges desuden som planteskole.

Planteskole: Avl af flerårige grøntsager og planter, som gør sig særligt egnede til skovhaver og andre permakulturelle dyrkningssystemer. Genbrug af potter og jord er vigtigt.

Energiforbrug: Off-grid hus med solcelleanlæg og en mikro-vindmølle på vej. Høj-isoleret hus og effektiv opvarmning med lavt forbrug af brænde.

Regeneration af naturressourcer

Vi har stort fokus på at genopbygge den udpinte jord, som vi har arvet efter flere årtiers konventionel landbrugsproduktion. Vi indførte organisk materiale i etableringsfasen af alle grundens haver. Vi arbejder med den naturlige succession og akkumulator-planter, kvælstoffikserende planter, jorddække og bunddæksplanter for at opbygge jordsstruktur og diversiteten af liv i jorden.
Regnvand opsamles i tanke og bruges til dyrehold og vanding i drivhus og planteskole. Gråt spildevand genbruges i drivhuset. Komposttoilet bruges for at mindske vandforbrug og recirkulering af næringsstoffer på grunden.
Vi hjælper med at holde luften ren ved beplantning af mere end 100 træer på det lille areal. Vores off-grid hus bruger mindre konventionelt produceret luft-forurenende energi end andre huse. Lokal transport sker ved cykel, hest eller offentlig transport.
Solen er vores primære energikilde både til strømforbrug og til mad i form af fotosyntese. Træerne på grunden vil på sigt supplere forbruget af brænde, der er nødvendigt for opvarmning af huset.

Social regeneration

Permakulturhaven Myrrhis ligger midt i økolandsbyen Friland og er en del af landsbyens sociale netværk. Mange naboer drager direkte nytte af den viden og erfaring som udvikles på stedet.
Vi underviser i helhedstænkende og regenerende madproduktion med brug af permakultur design og principper og vores grund bruges som eksempel. Deltagere er naboer, lokale og udefrakommende. Permakulturhaven Myrrhis er vores hjem, stedet hvor vores mad kommer fra og delvist vores indtægtskilde. Vi har derfor en stor interesse i at stedet bevares og udvikles sammen med os.

Karensminde

Karensminde er et typisk dansk husmandssted, som en familie til stadighed udvikler henimod at opfylde flere og flere af permakulturens principper; ”Husmandsfornuft og permakultur”.

Skovgårdsvejen 8, 3700 Rønne
Dora & Kurt Holm

+45 30 57 33 15
www.karensmindeland.dk

Besøgende: individuelle eller grupper

Faciliteter for besøgende: Mulighed for overnatning. Anneks, værelse, telt og høloft. Seperationstoilet ude. Bålplads

”Private” faciliteter: undervisningslokale 40m², workshops, storkøkken, badeværelse.

Oplysningsaktiviteter: Det vil altid komme an på hvem og hvornår, gruppens størrelse og deltagernes forudsætninger.

Areal: 3,3 ha

Projektstart: 1986

LAND center akkreditering: 22. november 2014

Beskrivelse

Økologisk byggeri, retrofitting og miljøforbedring af bygninger, vand og spildevand, kultur og uddannelse, sundhed og trivsel, have, skovhave, dyr, uberørte arealer, naturpleje og biodiversitet, selvforsyning, affaldsminimering, værktøj og teknologi.

Karensminde er et eksempel på permakultur-udvikling i praksis på et mindre husmandssted i ”Udkantsdanmark” (Bornholm). Fra at være en typisk landejendom med en lille have og bortforpagtede jorder til en mere og mere selvforsynende familieenhed. Karensminde er privatejet af Kurt & Dora Holm.

Udviklingen startede som små ustrukturerede tiltag fra 1986, da vi overtog ejendommen med familieramme, selvforsyning og økologi som mål. Visionen er at Karensminde skal fortsætte udviklingen efter permakulturelle principper og fremstå som et eksempel på, hvordan man som familie på et lille husmandssted kan arbejde hen imod en forbedret driftsform i form af selvforsyning og økologi, osv. Karensminde virker overordnet som basis for en families hverdag. Målet er at det skal være et rart sted at være både som beboer og som gæst.

Først i 2011 blev permakulturdesign og -etik lagt til grund for de ændringer, der blev foretaget på gården. Dog var der stor overensstemmelse mellem permakultur og de allerede etablerede strukturer. Idet Karensminde ikke behøver give det store afkast, kan der forsat fokuseres på at afprøve og demonstrere permakulturelle løsninger og metoder.

 Etik og design

Allerede kort efter erhvervelsen stod det os klart, at den måde jorden blev dyrket på, var i modstrid med hvad vi ønskede. Vi har derfor forhindret intensiv og ensidig forarbejdning af jorden ved brug af kunstgødning og sprøjtemidler samt planer om at fjerne uproduktive områder såsom levende hegn, stengærder og fugtige områder for at give mere plads til større maskiner og lige plovfurer. Istedet har vi etableret og udbedret levende hegn omkring grunden for at afskærme. Hermed er vi med at til skabe levesteder for fugle og smådyr samt grobund for en større diversitet.

Karensminde har masser af områder for fælles aktiviteter såsom festsal/undervisningsrum, køkken, værksted og terasser. Ved indretningen af stedet er der taget hensyn til bevægelseshæmmede. Desuden er der rekreative steder til mindfulness samt arealer til fysisk udfoldelse.

Principper og metoder
Selvom det ikke er lige indlysende på alle felter, benytter vi permakulturprincipperne i høj grad. Dette kan ses i den måde vi bruger og drager omsorg for vores jord, bygninger, værktøj og redskaber samt i vores tilgang til uddannelse/kultur og undervisning, helbred og velvære, økonomi og tilknytning til det lokale samfund.

 Regeneration af naturressourcer
Jorden har ikke været sprøjtet eller tilført kunstgødning siden 1987. I en periode har jorden været godkendt økologisk. På trods af at det ikke længere officielt er økologisk, fastholdes de samme principper. En større del er udlagt som vedvarende græs. Kun en lille del af grøntsagshaven samt højbedene bliver let kultiveret for at luge og tilføre jordforbedrende elementer som kompost og gødning fra egne dyr.

Vi får vand fra det offentlige vandværk samt fra brønd og regnvands opsamling. Vi har udbygget et fordelingssystem med andedam som reservoir, og kun ved meget høj vandstand bliver vandet ledt bort gennem overløbssikring. Al spildevand genindvindes gennem et nedsivningsanlæg.

Regenerationen af luft er ikke beregnet, men beplantning med læbælter og hegn, træområder (frugttræer og -buske, gran, cypres og pil) samt vedvarende græs vil uvægerligt give et overskud.

Energi-mæssigt har vi stadig arbejde foran os. Der er etableret solceller, der har en lille overproduktion af el, men denne er endnu ikke konverteret til opvarmning. Opvarmningen suppleres med moderne brændeovn med eget brænde, men er ellers baseret på centralvarmeanlæg med et nyt oliefyr. Solfangere supplerer varmtvandsforbruget. Madlavning sker ved en kombination af el og gas.

Social regeneration   
Familien og gode venner – desuden et godt naboskab, vores ”grønne agent” klub, lokal VM borgerforening, forening Økobornholm m.m.

Frivillige fra Danmark og hele verden kommer her løbende: primært via vores profil på workaway.info. Der er mange snakke om permakultur, selvforsyning, kulturelle udvekslinger m.m.

I 2020 tilflyttede 2 terapeutiske behandlere Chris og Anette, som driver SUIKIDO retræte i samarbejde med og på centeret. Mere om dem på http://suikido.com/

Naturplanteskolen

Naturplanteskolen udbreder flerårige spiselige planter til mangfoldige og bæredygtige haver, og inspirerer til fornuftig brug af naturens ressourcer.

Stærkendevej 177, 2640 Hedehusene
Kontaktperson: Aiah Noack
info@naturplanteskolen.dk
+45 23261388
www.naturplanteskolen.dk

Besøg: Se Naturplanteskolens åbningstider på deres hjemmeside.

Faciliteter: Café, galleri, planteskole, værelser, skov, plæne, parkering mm.

Oplysningsaktiviteter: Præsentation af de enkelte spiselige planters kunnen, behov og formåen.

Areal: 1,6 ha

Projektstart: 2013

LAND-center akkreditering: Marts 2015


Beskrivelse
Økologisk byggeri, retrofitting og miljøforbedring af bygninger, vand og spildevand, klimatilpasning, kultur og uddannelse, økonomi og byttesystemer, sundhed og trivsel, have, plantage, gartneri, skovhave, skov, landbrug, dyr, uberørte arealer, naturpleje og biodiversitet, selvforsyning, affaldsminimering, have-/dyrkningsfællesskab, lokal forvaltning af land og miljø.

Naturplanteskolen er en forening og en planteskole med fokus på flerårige spiselige planter til bæredygtige haver. Vi er startet i 2013 og har dannet en forening i 2014 for at styrke formidlingsdelen af planteskolen. Formidlingen foregår som workshops, kurser, artikler, foredrag og mobile planteboder. Vi søsætter også projekter med specialemner som styrker vores formål.

Vores sted er på 1,6 ha og ligger forholdsvis tæt på København, men samtidig landligt og fredeligt. Der er plads til kurser og kursister i rummelige lokaler. Vi laver mad over bål og samler spiseligt ukrudt til vilde salater. Vi dyker økologisk. Vi har stauder, urter, buske, træer og slyngplanter, som alle er spiselige eller nytteplanter på andre måder. Vores grund er ideel til at opbygge en skovhave ud fra den eksisterende træbevoksning og der er tilladelse til at etablere en 250 m2 natursø. Der er også plads til tema-haver, nogen produktion af planter og til værksteder og workshops for permakulturtiltag. Lige nu er et 200 m2 værksted til leje og kan bruges til tiltag, der stemmer overens med vores værdier. Vi arbejder bl.a. tæt sammen med den bogaktuelle forfatter Stephen Barstow i Norge om hans 30 års erfaringer med spiselige flerårige prydplanter fra hele verden.

Etik og design

Omsorg for mennesker: ernæring og sundhed, madsikkerhed og uafhængighed.
Omsorg for jorden: frugt, bær, nødder, flerårige grøntsager og spiselige prydplanter.
Ligelig fordeling: gennem fællesskab og non-profit, idet Naturplanteskolen er en forening, der ønsker at fremme bæredygtighed og lokale fællesskaber.

Principper og metoder
– Valg af plantesorter og arter til planteskolens udvalg.
– Videndeling og praktisk læring igennem workshops med planter og haver.
– Mobile planteboder, der bringer planterne til haverne landet over.
– Adoptivbede, der bliver vidensopsamlere og demonstrationsbede i de lokale miljøer.
– Foreningsorganisation med hjemmeside, nyhedsbreve, projekt- og idégenerering, medlemsmøder, kurser, workshops, samarbejde med ligesindede foreninger mm.

Regeneration af naturressourcer
Jord – oparbejdning af sund jordstruktur og mikroflora igennem varig beplantning i andelsbaseret skovhave, frugthave og planteskoleprodutkion
Vand – brug af regnvand fra tage, til plantevanding igennem vandingsanlæg, samt nedsivning i dekorative grøfter og regnvandsbede.
Luft – planter som luftrensere.
Energi – planeskoleplanter benytter kun naturlig energi
Lyd – planter som lyddæmpere.

Social regeneration

  • Foreningsstruktur med bestyrelse og aktiv involvering af lokale kræfter landet over.
  • Medlemsbaseret aktivitetsudvikling.

Kattekærhus

Kattekærhus er et hands-on læringsprojekt for folk der gerne vil have mere erfaring i at arbejde med hænderne, permakultur, skovhaver og økologisk byggeri.

Projektleder: Cathrine Dollers

Adresse: Kattekærstrædet 8, Orø, 4300 Holbæk

Email: catshop@gmail.com

Telefon: +45 20411586

Webside: Geoliv.dk

Areal: 1000 m2

Startet: 2014

Cathrine Dolleris - ejer af Kattekærhus på Orø
Cathrine er ejer af Kattekærhus LAND center og af virksomheden Geoliv, som har til huse her.

 

Temaer: Økologisk byggeri, Retrofitting og miljøforbedring af bygninger, Vand og spildevand, Klimatilpasning, Kultur og uddannelse, Økonomi og byttesystemer, Sundhed og trivsel, Have, Skovhave, Uberørte arealer, naturpleje og biodiversitet, Selvforsyning, Affaldsminimering

Oplysningsaktiviteter: Kurser og workshops. Rundvisninger til besøgende og frivillige. Hands-on læring for frivillige.

Besøgende: Kurser op til 16. Rundvisninger gives i haven og huset.

Rundvisninger er en del af LAND centrets funktioner.

Faciliteter for besøgende:
Der er mulighed for overnatning for op til 8 indendørs og flere i telt. Frivillige bor på værelser eller i campingvogn. Kompost og almindeligt toilet. Fælles køkken, bad, 2 cykler, strand, supermarked og kro indenfor gåafstand.

LAND center akkreditering: 26. oktober 2015

Beskrivelse

Kattekærhus ligger i en landsby på Orø i Isefjorden. Ideen er at have et læringssted for frivillige og kursister, som gerne vil have mere hands-on erfaring med både byggeri og selvforsyning. Om sommeren summer stedet af aktivitet med frivillige fra alle verdensdele og der er stor udveksling af erfaringer, færdigheder og kultur.

Kattekærhus er et gammelt bindingsværkshus fra 1870 som bliver restaureret og, retrofittet til at have større recirkulering af energi, vand og næringsstoffer. Der lægges meget vægt på genbrug af materialer og at arbejde med økologisk byggeri og traditionelle metoder.

Haven er designet med skovhave, en-årig dyrkning, vildnis, sociale områder (græs og bålsted) og arbejdsområder. Der satses på omkring 50% selvforsyning af grønt og frugt fra haven og omkringliggende arealer.

Der er en gammel stald, som bruges til undervisning, værksted og opbevaring af ressourcer.

Stacking af funktioner sker i det kombinerede værksted og undervisningslokale


Der er samarbejde omkring skovhave med naboen Hestebedgård, som er et lille museum, som viser forholdene for godt 100 år siden. Her er yderligere frugttræer og lokaler der kan benyttes til større arrangementer. Der arbejdes også for at have større andel af genbrug af materialer på Orø og at gøre Orø giftfri. Trampestier langs med kysten giver mulighed for at udforske den danske flora og fauna i et smukt miljø.

 Etik og design

Omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne gennemsyrer alle aktiviteter og designs for Kattekærhus. Der arbejdes for at opbygge kulstof i jorden og højere biodiversitet gennem blandt andet skovhaven. Genbrug, “up-cycling” og “repurposing” er kodeord i forhold til at nedsætte forbrug.

Skovhaven giver et vigtigt tilskud til maden og til biodiversitet, skønhed og meget mere.

Der arbejdes med løsninger fra solenergi og recirkulering af vand og næringsstoffer.

De designs jeg har udarbejdet og som knytter sig primært til omsorg for jorden er: Design for KattekærhusSkovhavedesignFlexovnsdesignLokal Universal Urtete, Tang som jorddække.

De designs som knytter sig mest til omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcer er: PermakulturunderviserLAND netværket og PR elementer.

Designene giver en bredere kontekts end Kattekærhus, men er også vejledende i forhold til, hvordan jeg arbejder her på stedet.

Alle designs kan findes på geoliv.dk

Principper og metoder

Alle principperne er relevant for Kattekærhus. Mest i fokus på nuværende tidspunkt er at arbejde med naturen, for eksempel i forbindelse med skovhaven.

Blandet dyrkning af flerårige og enårige afgrøder.

 

Der arbejdes meget med fermentering, for eksempel surkål, kombucha, kefir, surdejsbrød, cider, samt syltning og anden konservering af fødevarer.

Der lægges vægt på “edimentals” – spiselige blomster – som elementer i havedesignet og der er hügelbed, små biotoper til insekter, vildnis, kartoffel eksperimenter og meget mere.

Regeneration af naturressourcer

Jord: Opbygning af kulstof i jorden indgår især i skovhaven. Her bruges pap og tang fra den lokale strand som bunddække.

Vand: Komposttoilettet er med til at spare på vandet. Derudover bliver der opsamlet regnvand i tanke og et nyt system bliver installeret til at opsamle gråt vand fra bryggers.

Luft: Der lægges vægt på luftkvalitet i forbindelse med flexovnen og ved at arbejde med naturen i skovhaven.

Energi: Flexovn installeret i stedet for el til varme. Isolering af huset med naturlige materialer. Brug af ler i vægge til udligning af temperaturforskelle og fugt. Sæson variation i brug af rummene i huset. Der planlægges et drivhus op ad den ene gavl for større høst af passiv solvarme, samt solopvarmet vand.

Social regeneration

Frivillige er velkomne i sær i sommerhalvåret. Jeg er tilmeldt workaway.info som formidler kontakt mellem værter og omrejsende fra hele verden. Frivillige får både permakultur erfaring, kulturel udveksling og skøn ø-natur.

Kursister lærer om permakultur på kurser og workshops. Indtil nu er Introduktion til Permakultur, Skovhavekursus og Frøsamlerkursus de primære kilder til regeneration af viden. Der gives mulighed for at lokale permakulturister deltager og lærer fra sig, samt at undervisere udefra giver nye input.

Der er samarbejde med de lokale ø-boere og kommunen om blandt andet fælles skovhave, genbrug, natur turisme og erhvervsudvikling i forhold til kursusvirksomhed.

Vestjyllands Højskole

Et permakulturelt LAND-center i Vestjylland, der demonstrerer landbaseret og social permakultur i forlængelse af højskolebevægelsen.

Projektleder: Rebecca Nordbo og Justine deValicourt

Adresse: Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing

Email: rn@vestjyllandshojskole.dk

Telefon: +45 60 25 62 38

Webside: www.vestjyllandshojskole.dk og www.forundringenshave.dk

Areal: 10 ha

Startet: Højskolen er startet 1969, fik egen vindmølle i 1996 og Forundringens Have er fra 2004

LAND Center akkreditering: 19/11 2017

Beskrivelse Vi er i gang med at skabe et permakulturelt kraftcenter i Vestjylland, hvor vi afprøver, demonstrerer og udvikler permakultur i en vestjysk kontekst med hård vestenvind og sandet jord.

Lokalt samt i højskoleverden går Vestjyllands Højskole forrest inden for grøn omstilling, økologi og vedvarende energi (skolen har guldmærket i økologi og er selvforsynende med CO2-neutral energi og varme).

På Vestjyllands Højskole har vi arbejdet fokuseret med permakultur siden 2015, som det næste naturlige skridt for højskolens grønne profil. Det gør vi gennem videreudvikling af demonstrationshaven “Forundringens Have”, undervisning af skolens elever i permakultur samt en plan for at omdanne skolens resterende områder til permakultur.

Forundringens Have har siden 2004 modtaget gæster og demonstrerer et væld af metoder til permakulturel, økologisk og biodynamisk dyrkning. Udover dyrkning af en- og flerårige grøntsager, bærbuske og træer, findes der en Andelsfrugthave, nystartet skovhave, en Fælleshave og et orangerie. For at skabe et socialt rum hvor havens mange gæster og skolens elever kan nyde området, findes der desuden sheltere, komposttoilet og udekøkken.

Aktuelt er vi ved at omdanne den eksisterende biodynamiske frugtplantage til en permakultur-frugthave med alley cropping, og til foråret 2018 påbegynder vi en skovhave på skolens sydlige arealer.

Etik

De tre permakultur-etikker ses tydeligt på Vestjyllands Højskole. Som højskole er “omsorg for mennesker” en central værdi og vi sætter særligt fokus på fællesskab, dannelse, relationer og personlig udvikling.

Både i indendørs- og udendørsarealer er der i indretningen fokus på sociale fællesrum og gode kroge til fordybelse, samtale og refleksion. Eleverne bor sammen i løbet af deres tid på højskolen og møder et værdifællesskab, hvoraf mange finder livslange venskaber. På højskolen serveres desuden sund, økologisk mad (køkkenet har som nævnt guld-mærke i økologi).

“Omsorg for jorden” praktiseres i vores hverdagsliv, bl.a. gennem vores CO2-neutrale energi- og varmeforsyning (vind-, sol- og jordenergi), økologiske og lokalproducerede mad samt den økologiske pasning af hele området. Vi fokuserer på biodiversitet og har aktivt inkorporeret områder, der tilgodeser dette, fx insektvolde og -hoteller, læhegn, fuglekasser og områder med uberørt natur.

På højskolen vi beskæftiger os med bæredygtighed på flere forskellige måder, fx på fælles morgensamlinger, aftenarrangementer om bæredygtighed, informativ skiltning og Forundringens Have som rekreativt såvel som undervisningsrum. Desuden udbydes flere grønne fag, såsom permakultur (med mulighed for PDC), havebrug, grønt iværksætteri, kokkeri og udeliv. Det er med til at danne eleverne til at blive grønt bevidste og aktive borgere i deres videre færden efter højskolen.

I Forundringens Have bliver jorden plejet efter biodynamiske og permakulturelle dyrkningsprincipper, der sigter på at opbygge hummuslaget i jorden og binde CO2, fx graves jorden ikke og der bruges bunddækkeplanter og fladekompost. Der tilføres næring gennem kompost og kvælstoffikserende planter.

Desuden har skolens køkken stort fokus på at bruge årstidens råvarer, undgå madspild, reducere mængden af kød i kosten og alt egnet køkkenaffald komposteres, hvorved næring cirkuleres tilbage til haven.

Vi dyrker “Fair share” i flere aspekter af højskolen, både i driften og i Forundringens Have. I køkkenet bruges primært lokale råvarer, hvorved vi støtter op om mindre økologiske fødevareproducenter i området. Vi uddanner eleverne til en grøn bevidsthed, bl.a. ved fokus på ikke at bruge mere end vi har behov for, og har haft tøjbyttemarkeder og “Repair cafées”, hvor man kan få hjælp til at reparere sine ting.

Desuden deler vi faciliteterne her og bor tæt sammen, hvorved elever og kursister på første hånd oplever, at man kan leve i fællesskab, frem for i siloer.

I Forundringens Have er der desuden en Fælleshave og en Andelsfrugthave, hvor områdets beboere inddrages og der lægges vægt på læring, netværk og de sociale aspekter af havebrug. Derudover har vi som nævnt skabt uforstyrrede områder, hvor biodiversiteten blomstrer og et væld af arter trives.

Principper

Flere af permakulturens principper ses på Vestjyllands Højskole, både i den landbaserede og sociale permakultur. Med udgangspunkt i D. Holmgrens principper vil vi kort gennemgå nogle eksempler.

Princip 2 (Catch and store energy) & 5 (Use & value renewable resources & services) ses i vores energiforsyning, som er baseret 100% på vedvarende energi, hvor noget af energien lagres i form af varmt vand. Orangeriet er et eksempel på at vi bruger passiv solenergi til at dyrke planter, der ellers ikke ville trives.

På højskolen er læring og dannelse vores primære “udbytte”, også når vi arbejder med permakultur. Princip 3 (Obtain a yield) er på den måde centralt i alt hvad vi foretager os, og høsten fra Forundringens Have er en bonus, som vi naturligvis sætter stor pris på. Hermed har eksempelvis dyrkningen, som element i designet, flere funktioner, nemlig både som læringsrum og til at give mad på bordet.

Princip 6 (Produce no waste) praktiseres direkte gennem kompostering og genanvendelse, hvor det overskydende igen bliver en ressource. Vi tager elever med ud at “skralde” overskudsfødevarer, laver mad og inviterer lokalsamfundet og elever til middag.

Som nævnt spiller fællesskab og mangfoldighed en stor rolle her, hvilket i permakultuen beskrives i princip 8 (Integrate rather than segregate) og princip 10 (Use and value diversity). Vi dyrker diversitet og integration i haven med polykultur, “companion planting” og biodiversitet. Socialt ses principperne bl.a. i den nære relation mellem elever og lærere samt i elevsammensætningen (se Social regeneration). Desuden samarbejder vi ofte på tværs af fagene og afprøver hvad der sker i sammensmeltningen.

Sidst vil vi nævne princip 12 (Creatively use and respond to change) som et tema, alle på højskolen omfavner. Hverdagen er dynamisk med megen liv og energi, hvor nye muligheder ofte viser sig. Vi bruger derfor kreativiteten til at forholde os til nye idéer, input eller forandringer, således at det overordnede mål stadig holdes for øje, omend vejen dertil måske må tilpasses.

Regeneration af naturressourcer

Regenerationen af elementerne jord, vand, luft og energi indgår på følgende måder:

Energi – Højskolens samlede varme- og energiforsyning dækkes af vedvarende energi i form af strøm fra egen vindmølle, solfangeranlæg samt jordvarme. Derudover er der investeret i energiforbedringer, som nye vinduer, og vi arbejder kontinuerligt på at reducere vores energiforbrug.

Jord – Ved at kompostere organisk materiale fra haven samt det dertil egnede fra skolens køkken. Jorden holdes dækket enten med bunddækkeplanter eller fladekompost.

Ved ikke at grave samt at dyrke med polykultur, sædskifte og flerårige planter højnes jordens kvalitet samtidigt med at vi opnår udbytte.

Vand – vi har regnvandsopsamling, som bruges til vanding af planter, samt lokal spildevandsrensning med nedsivning (nyt anlæg installeres i primo 2018). I den nye værelsesfløj bruges der regnvand til toiletskyld.

Luft – Overalt har vi mange planter, der bidrager til at rense luften, bruger meget få maskiner i arbejdet og har overordnet en lav CO2-udledning, pga. vores energisystem og det faktum at eleverne bor tæt sammen. Desuden er der bopælspligt for lærerne, hvilket betyder at de bor i meget kort afstand fra deres arbejdsplads og derfor ikke behøver at pendle.

Social regeneration

På Vestjyllands Højskole spiller fællesskab og diversitet en stor rolle. Pt. har vi elever fra 12 forskellige lande (fordelt på 3 kontinenter) og alderen spænder fra 18 til 73 år. Netop i kraft af diversiteten har de meget at lære fra hinanden. Fællesskabet er omdrejningspunkt for det daglige liv fra morgen til aften, både til måltiderne, samlinger med fællessang og aktiviteter udenfor undervisningen. Det fællesskab udvikler sig til et netværk, som eleverne har glæde af længe efter deres højskoleophold. Desuden har vi et stort fokus på kreative fag, hvor elever får lejlighed til at udforske nye sider af sig selv eller dygtiggøre sig indenfor et eksisterende håndværk, som fx keramik, maleri, eller træhåndværk. De udveksler også andre praktiske færdigheder, som strik og hækling.

I Forundringens Have er både Fælleshaven og Andelsfrugthaven gode eksempler på at lokale er gået sammen om at dyrke et stykke jord med grøntsager og frugt til eget forbrug. Her udveksles erfaringer og der hygges, mens der luges. Desuden er Forundringens Have ramme for et væld af arrangementer som høstfest, fællesspisning og moste-dage.

Stik ord

Besøgshave, selvforsyning, køkkenhave, demonstrationsprojekt, læringsprojekt, skovhave, permakultur-frugtplantage, alley cropping, social permakultur, kultur og (ud)dannelse, arbejdsfællesskab, sundhed og trivsel, biodiversitet, permakultur, økologi, biodynamik, bæredygtighed, kompostering, opsamling af regnvand, nyttedyr.

Vurderingen af dette LAND center blev delvist støttet af Nordplus.

Udviklingsværksted Omstillingsformidling

TRÆSTUBBEN — Vesterbros base for lokalt miljøarbejde i en nedlagt toiletbygning i Saxoparken ved Apostelkirken.

Fra 2008–2016 banebrydende i sin involverende musisk- sanselig bynære miljø- & naturformidling. Det gamle toilethus i Saxoparken blev i 2007 i samarbejde med naboer, børn fra skoler og daginstitutioner, Center for Park, lokale grønne ildsjæle og foreninger, omdannet til et miljø- & naturværksted.

I dele af Saxoparken er der etableret en have med regnvands opsamling, kompost, insekthotel, urtespiral, grønt tag, dam og højbede. Bæredygtig innovation- og visions — & idéudviklings rum og mødested.

Kontakt til Træstubben LAND center: sms 20649022

https://medium.com/traestubbenland

 

 

Sandmosen 38 er et skovlandbrug kombineret med salg af flerårige planter og undervisningsaktiviteter.

Sandmosen 38 fra oven i februar 2018
  • Jozef Blockx
  • Sandmosevej 38, 9440 Aabybro
  • Email: blockx@mail.dk
  • Telefon: 29 80 53 21
  • Hjemmeside: sandmosen38.com
  • Besøg: Der er mulighed for rundvisning efter aftale. Plads til fire overnattende.
  • Faciliteter: Toilet/bad, parkering, drivhus, undervisningslokale
  • Areal: 3,4 ha
  • Projektstart: 2016, skovlandbrug 2018
  • LAND-center akkreditering: 17. november 2018

Skovlandbrug, æglæggende høns, frugt og bær, grøntsager, nødde- og kastanjeskov, alleycropping, silvopasture, holistisk afgræsning, salg af flerårige planter, rundvisninger, undervisning, vejbod, Passiv Solar Energy Greenhouse, polytunnel, nedgravet drivhus, selvforsyning

PROJEKTBESKRIVELSE

I over 20 år har selvforsyning på vores nedlagte landbrug på 6 tdl været en væsentlig del af vores liv.I 2016 besluttede vi om at gøre alvor af et mangeårigt ønske om at etablere en mindre, lokal produktion af bæredygtige fødevarer, som kunne erstatte min indtægt som lønmodtager.  For at sikre en holdbar overgang fra lønmodtager til selvstændig erhvervsdrivende har Holistic Management været og er stadigvæk grundlaget for vores måde at tage beslutninger på.

Med udgangspunkt i et gennemtænkt design, baseret på permakulturens etikker, principper og metoder er vi i gang med at skabe et levebrød med permakultur som omdrejningspunkt.
Det centrale element er etableringen af vores skovlandbrug, Sandmosen 38, med et hav af tilknyttede aktiviteter.

Jozef viser rundt ved “no-dig” grøntsagerne med polytunnelen i baggrunden. Foto: Cathrine Dolleris

De forskellige elementer i vores projekt udgør en integreret helhed, sådan at hvert element er tæt forbunden med de andre og dermed giver et bedre udbytte og samtidig styrker de andre elementer. For eksempel bruges produktionen af bæredygtige fødevarer som praktiske emner i undervisningen; hønsene giver æg og gødning til grøntsagerne, spiser nedfaldne frugt og skaber glæde for besøgende og os selv; en vejbod med grøntsager og æg er med til at styrke kontakten med naboer; salg af flerårige planter skaber ofte nye kontakter med andre (fremtidige) permakulturiser o.s.v.

Hønsetraktor i polytunnel og rundvisning i baggrunden. Foto: Karoline Nolsø Aaen

Med hjælp af familie og venner er i løbet af 2018, efter en lang periode med forberedelser og planlægning, alle elementer fra vores design skudt i gang: markedshave, alley-cropping med frugt- og bær, ægproduktion, skovhave, plantesalg, undervisning, fremvisning, netværksdannelse. En spiral af fremtidige evalueringer og tilpasninger af de enkelte elementer og deres sammenhæng med de andre elementer vil forhåbentligt føre os videre til et stadigt mere bæredygtigt og givende liv.

REGENERATION Af ELEMENTERNE JORD, VAND, LUFT OG ENERGI

Som beskrevet under ”etik og design” har vi igennem mange år (og fortsætter med det fremover) etableret forskellige typer af frodige flerårige plantesystemer, hvorved jord, van, luft og energi bliver regenereret. Vores familie har altid brugt cyklen hvor det er relevant/muligt – vi har cykelsti til friskolen i Birkelse (2 km) og til Aabybro (3 km) (indkøbsmuligheder, bibliotek, m.m.)

Bussen kører mindst 1 gang i timen -busstoppestedet ligger i gå-afstand (500meter). – 20 minutter til Nørresundby (arbejdsplads), 25 minutter til Aalborg (gymnasium, kulturoplevelserm.m.), 15 minutter til Aalborg lufthavn.

I forbindelse med etableringen af vores projekt, skovlandbruget Sandmosen 38, skal de eksisterende bygninger anvendes på en anden måde end tidligere. Der kommer også nye elementer til. Her overvejer vi ved hver ændring, hvordan vi kan begrænse vores økologiske footprint, både som familie og som virksomhed. Flere aspekter i forhold til forbrug af el og vand kan optimeres. I første omgang bruger vi energi og vand med omtanke. Energibesparende foranstaltninger og de første tiltag for opsamling af regnvand er sat i gang.

Komposteret hestegødning og efterafgrøde er med til at opbygge muldlaget. Foto: Cathrine Dolleris

I vores skovlandbrug bruger vi hverken traktor eller fræser, dog i begrænset omfang motorsav og buskrydder.

Ved nybyggeri (f.eks.drivhus) og indkøb af materialer (f.eks. materialer til opformering af planter) sikrer vi at så meget som muligt kan genanvendes.

Alt affald bliver sorteret.

Mulden opbygges ved at anvende flerårige planter. Et-årige afgrøder (køkkenhave og markedshave) dyrkes gravefri og ved at anvende kompost, mulch og efterafgrøder.

REGENERATION AF SOCIALE STRUKTURER OG DET MENNESKELIGE ELEMENT I PROJEKTET

I Nordjylland mærkes et stort behov for viden om og eksempler på en mere bæredygtig livsstil. Dagligt bliver vi konfronteret med budskabet om at det haster med at få gjort noget her og nu. Vi har derfor valgt at vise vores bud på en omstilling til en bæredygtig hverdag frem helt fra starten af vores projekt ”Sandmosen 38”, på godt og ondt. At dele med andre, ikke kun det som lykkes, men også alt det som skaber udfordringer, føles grænseoverskridende. At formidle permakulturens budskab og ind imellem skulle sige: ”Det ved jeg faktisk ikke” kan udfordre ens selvtillid.

Indtil videre har det dog resulteret i et arbejdsfællesskab omkring undervisning i permakultur, opstart af diplomlaug, gode snakke med naboer og andre kunder i vores vejbod, opstart af andre skovhaveprojekter, mange henvendelser fra interesserede ….

Et netværk for mennesker med samme interesse er spiret frem og ser ud til at have masser af grokraft og bæredygtighed i sig. Ved at invitere andre til at være med, sikres muligheden for mig selv for at kunne deltage i permakulturaktiviteter, arrangementer, kurser m.m., både nationalt og internationalt.

Læs mere om Jozefs design:

Ansøgning om LAND center

BESKRIVELSE AF DESIGNPROCESSEN

DESIGN – kort og billeder

Jozef Blockx viser Sandmosen 38 frem til LAND forsamlingen 17. november 2018.

Køge Fælles Jord er et fællesskab med fokus på opbygningen af jord og menneske. Vi engagerer os i permakulturelle principper, væren i naturen, frivillighed og socialt samvær.

Kontaktperson: Marianne Mark

Adresse: (1. apr.-1. nov.) Egøjevej 114 C, 4600 Køge/(Kontor om vinteren) c/o Det grønne hus, Vestergade 3 C, 4600 Køge

Email: kfj.permakultur@gmail.com/mariane@markdahl.dk

Telefon: Marianne: 2933 9978/Maj-Britt 3049 2205

Webside: køgefællesjord.dk

Besøg: Åben for besøg efter aftale. Skovhaven er så vidt muligt altid åben, så man selv kan gå rundt og kigge, men resten af centret er kun tilgængeligt i det omfang, det ikke forstyrrer de grupper, der bruger stedet. Det er muligt at booke rundvisninger for store og små grupper (afholdes ca. en gang om ugen). Ved besøg anbefaler vi en donation til Inspiratoriets vedligehold og udvikling på 100 kr. pr. person.

Faciliteter for besøgende: Parkeringsplads, drikkevand, udekøkken, borde-bænke-sæt, komposttoilet og drivhus til ophold, når det regner. Rundvisninger op til 30 personer. Efter særlig aftale med KFJ kan vi evt. arrangere overnatning for 5-10 personer.

Oplysningsaktiviteter:  Fremvisning af vores 4-5 forskellige økosystemer; madskov, eng, terapihave, sø og grøntsagshave. Fokus på, hvordan vi har genopbygget vandet og jorden, samt hvad vi gør for biodiversitet. Vi kommer næsten altid ind på  madskovsprincipper (lagdeling, næringsstofbalance, kvælstofs-fikserende planter, flerårige afgrøder (kontra enårige)), vilde spiselige planter, samt rummelighed i fællesskabet.

Areal: 2,3 ha

Projektstart: Januar 2015

LAND-center akkreditering: 17. maj 2019

Beskrivelse: Køge Fælles Jord er et fællesskab, der bygger på gensidig respekt mellem natur og menneske. Her er fokus på at genopbygge jord og menneske, gennem nænsom dyrkning af jorden og socialt samvær. Der tages udgangspunkt i permakulturelle  dyrkningsprincipper, både i den fælles grøntsagshave, madskoven og i terapihaven. I den fælles grøntsagshave arbejdes der med no-dig, og der tænkes i lukkede vand- og næringsstofkredsløb, så vi får et minimalt forbrug af vand og energi. Der er regnvandsopsamling og raketkomfur, der fyres med brænde.

På jorden er der 14 højbede, fælles køkkenhave, en terapihave med tilhørende pavillon på ca. 20 m2, et udekøkken med en lerbageovn, drivhus, madskov, bistader, separationstoilet og en række store bede i forbindelse med madskoven, samt mulighed for parkering. Det er frivilligt om man vil låne et højbed til dyrkning af egne grøntsager, eller om man vil deltage i dyrkningen af den fælles køkkenhave, madskoven eller de store bede.

Der afholdes forskellige workshops, arbejdsdage og temadage bl.a. om lerbageovnsbyggeri, samarbejde med naturen, etårige  grøntsager, madskole om mad og klima, træplantning og høst af honning. Desuden er der kursusforløb i naturmindfulness i pavillonen med deltagere henvist fra Køge Jobcenter og Region Sjælland. Køge Fælles Jord samarbejder også med Projektcenter Køge Bugt, hvor mennesker tilknyttet projektcenteret, kommer og deltager i det sociale samvær og dyrkning af jorden.

Etikken i Køge Fælles Jord   

Care for earth: KFJ bruger ikke pesticider, ikke kunstgødning, ikke monokultur etc., men tænker hele tiden genopbygning af jorden. Dvs. naturen (jorden, luften, vandet, planter og biodiversitet) på
stedet skal år for år have det bedre end sidste år. Det har vi konkret gjort ved bl.a. at lave flere biotoper (madskovsbiotop, vandbiotop, engbiotop etc.), der harmonerer med stedets oprindelige naturgrundlag.

Endvidere er samarbejde med naturen et af vores hovedmottoer, som vi tager meget seriøst. Konkret udmønter det sig i, at vi inviterer insekter og dyreliv til stedet (vha. vand, blomster, kvashegn, krydderurter, læhegn etc.) og på den måde finder naturen sin egen balance, hvor vi ikke behøver at bekæmpe naturen (snegle, mosegrise, hvepse etc.).
Vi observerer stedet, naturen, jorden og ser hvad den selv vil på stedet og laver vores design herudfra, og ud fra det at efterligne naturens egne principper (stacking, biodiversitet, vandcirkulation etc.) : På den måde samarbejder vi med naturen (Care for earth).

Care for people: Dette princip er også meget centralt for Køge Fælles Jord. KFJ lægger stor vægt på at skabe et rummende fællesskab, hvor der er plads til alle med hver deres forskellighed. Alle kan deltage i arbejdet på KFJ uanset hvilken baggrund og hvilke kompetencer du har. Dvs. hvis du ”kun” kan slå græs, så er det du gør.
KFJ har følgende grundtese: “Det er nødvendigt at rumme alle medlemmers forskelligheder og fejl, samt tilpasse ambitionsniveauet til de ressourcer, som ?ndes i gruppen, for at få et sundt og stærkt fællesskab.”

I et stærkt fællesskab er der plads til alle og rum til alle holdninger – også dem som ikke forstår grundprincipperne, og også dem som ikke yder særlig meget set på en effektivitetsskala.
Mange folk bliver efterhånden ”kasseret” i det etablerede samfund, og derfor prøver vi på Køge Fælles Jord at skabe et åndehul i naturen, hvor vi genopbygger de mennesker, der kommer på jorden. En del af genopbygningen af mennesket er at bruge folks skjulte ressourcer og at lave et meningsfuldt og nødvendigt arbejde. Vi genopbygger mennesker, ved at de hjælper med at genopbygge jorden på en bæredygtig måde samt at de indgår i et fællesskab, hvor de bliver rummet og accepteret lige nøjagtig, som de er. Dvs. på KFJ genopbygger vi jorden gennem genopbygning af mennesket. Vi ser de to ting hænger sammen og det er også derfor, vi har en terapihave. Vi ser, at folk får det både fysisk og psykisk af at være udenfor og lave meningsfyldt bæredygtigt arbejde i naturen. Læs om dette i Q. Gausset: “ViGør – fortællinger fra den grønne frontlinje” (2019), kapitel 5., M. Mark.

Ligelig fordeling af ressourcer: På Køge Fælles Jord kommer det etiske princip om ligelig fordeling af ressourcerne til udtryk ved, at vi har designet 2,3 ha. jord i overensstemmelse med naturens egne
principper. Her genopbygger vi hele tiden naturen, så den bliver bedre år for år. Vi deler grøntsagerne mellem os og køber så meget som muligt genbrugt eller lavet i natur materialer. KFJ tilstræber i alle henseender at være et naturligt system, der forbruger så lidt
som muligt udefra og recirkulerer næringsstoffer, vand, planter, frø etc. på stedet. Så der er et mål om et lukket kredsløb, der dog ikke helt holder her i startfasen, men på sigt vil KFJ kunne fungere som et lukket kredsløb, der på ingen måde overforbruger jordens ressourcer, men genopbygger jorden, mennesket, naturen og stedet.
KFJ laver et stykke arbejde for fremtiden og vores kommende generationer. Vi har plantet langt over 100 træer og buske. Det er på en måde ligelig fordeling af ressourcerne, når vi designer i en naturlig helhed for kommende generationer og os selv og ikke med profit for øje.

Designet

Designet af Køge Fælles Jord blev lavet i 2014, hvor vi lavede sectoranalyse af stedet, jordprøver på stedet og gik ture på jorden med jævne mellemrum i løbet af 2014/2015, så vi
kunne opleve stedets jordkvalitet, beplantning og vandniveau på forskellige tidspunkter af året. Det var særligt vigtigt for analysen af vandet på stedet, at vi oplevede, hvordan vandet var på jorden i løbet af året, så vi kunne planlægge, hvor det ideelle sted for en sø var, sådan at søen kom til at ligge, der hvor jorden også ønskede det. På denne måde samarbejdede KFJ med naturen i stedet for at dominere den.

Madskoven blev designet ud fra Martin Crawford og Mira og Esbens skovhave materiale/kurser, hvor vi regnede på næringsstofbalancen i madskoven og derfor tilpassede antallet af kvælstofikserende træer etc. til designet. Vi fik endvidere konkret input og feed
back fra Mira og Esben og Tony Andersen igennem designprocessen.
Vi gik først i jorden i 2015, hvor vi startede grøntsagshaven og plantede madskoven i efteråret 2015.

http://faeme.dk/

Cookies hjælper os med at levere vores services og hjælpe dig rundt på siden. Ved at klikke acceptér, godkender du vores brug af cookies.
Læs mere i vores persondata og cookiepolitik