Sociokrati i praksis:

Del magten, styrk fællesskabet – et værktøj for regenerative fællesskaber

Hvordan organiserer vi os, så alle stemmer bliver hørt – uden at miste retning og handlekraft?
Hvordan bygger vi strukturer, der understøtter tillid, klarhed og fælles ansvar?

I denne workshop får du en introduktion til sociokrati – en metode til beslutningstagning og organisering, der bygger på ligeværd, gennemsigtighed og feedback. Sociokrati bruges af Permakultur Danmark og mange andre fællesskaber, der ønsker at arbejde regenerativt – både i praksis og i måden vi samarbejder på.

Vi vil:

  • Prøve samtykkebaseret beslutningstagning i praksis, udforske roller og cirkelstruktur
  • Tale om, hvordan vi styrker deltagelse og klarhed i fællesskaber og foreninger

     

Workshoppen er relevant for alle, der engagerer sig i fællesskaber – fra permakulturprojekter og foreninger til grønne initiativer og lokale grupper. Du behøver ikke have erfaring med sociokrati for at deltage.

Vi afslutter med at dele en god nyhed om nye muligheder for dem, der vil lære mere og bruge sociokrati i deres eget fællesskab fremover.

Kom og oplev, hvordan vi kan dele magten og styrke fællesskabet

Ruth Marie Kondrup

Jeg arbejder med sociokrati i Permakultur Danmark og i internationale samarbejder, jeg er certificeret facilitator fra SoFA.

Cookies hjælper os med at levere vores services og hjælpe dig rundt på siden. Ved at klikke acceptér, godkender du vores brug af cookies.
Læs mere i vores persondata og cookiepolitik