Mennesker og grøntsager i dialog

Hvordan vil det ændre min måde at leve og dyrke på, hvis jeg får en dybere forbindelse og forståelse for planterne og jorden?

Denne workshop er en invitation til at træde ud over det synlige og ind i det levende – og udvide vores viden om permakulturens principper.
En grøntsag er mere end bare næring, for den er et resultat af samspil, omsorg, mangfoldighed og ressourcekredsløb – de principper, som skaber liv. Mad er liv – ligesom os.

Vi fordyber os i grøntsagens (måske en rødbede?) verden på tre måder:

  1. Vi udforsker, deler idéer og visualiserer med udgangspunkt i spørgsmålet:
    Hvad er et grøntsags økosystem, og hvor står jeg selv i dette system? Her mærker vi principper som “Observer og interager” og “Integrér i stedet for at adskille”.
  2. Vi fordyber os med en guidet visualisering – vi træder ind i grøntsagens perspektiv. 
  3. En sanselig oplevelse, hvor vi udforsker og fornemmer med kroppen og mærker princippet “Brug og værdsæt mangfoldighed”.

Når vi er nysgerrige, lyttende og til stede, åbner vi for plantens skjulte fortællinger. Et nyt blik og en dybere forbundethed med alt det levende kan forandre den verden, vi er en del af.

Workshoppen er et meningsfuldt og direkte samarbejde med planten og vores indre permakultur, hvor vi styrker forbindelserne i økosystemet, så livet bliver livsbefordrende.

Anja Perl

Anja bor på en gård nær Viborg, omgivet af dyr og naturvæsener, hvor forbindelsen til det levende er en naturlig del af hverdagen.

Hendes fokusområder er naturterapi, natural leadership, selvforsyning og madopbevaring, animisme samt biomimicry. Gennem livets store skift har hun opdaget styrken i fællesskab, naturens visdom og vigtigheden af at lytte til sin intuition.

Anja brænder for at skabe rum, hvor mennesker kan forbinde sig til deres egen livskraft og til den verden, vi er en del af.

Cookies hjælper os med at levere vores services og hjælpe dig rundt på siden. Ved at klikke acceptér, godkender du vores brug af cookies.
Læs mere i vores persondata og cookiepolitik