Formål

Gruppen arbejder for udbredelsen af permakultur-landbrug, der producerer sunde fødevarer, regenererer naturressourcer og biodiversitet samt modvirker klimaforandringerne.

Mission

At få permakultur-landbrug til at blive almindeligt kendt i Danmark samt at sikre politisk opbakning til en omstilling af landbruget.

• Arbejde for at loven støtter op om permakultur-landbrug.

• Oplyse om permakultur-landbrug til borgere og politikere.

• Arbejde for at der bliver undervist i permakultur på uddannelserne.

• Arbejde for forskning i permakultur-landbrug.

Domæne

• Deltagelse i den offentlige debat

• Kontakt med politikere og landbrugsuddannelser

• Kontakt med forskere

Definition af permakultur-landbrug

Om forskellen på permakulturhaver og permakultur-landbrug

I denne gruppe arbejder vi for at udbrede permakultur-landbrug, og vi arbejder altså specifikt for at udbrede produktionssystemer rettet mod salg. Størrelsen på landbruget er underordnet, så længe det efterlever permakultur-etikken om omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling. Det vil i praksis betyde markant mindre skala end det monokulturelle industrilandbrug. For en uddybning af princippet om mindre skala henvises til bogen Permakultur (Illeris & Schultz, 2023, s. 45). Vi håber at køkkenhaver, selvforsyning og mindre vejboder også vil sprede sig i Danmark, men vi ser det ikke som et mål for denne Landbrugsgruppe.

Jordens genskovning

Følgende uddrag og arealforslag er fra bogen PERMAKULTUR – Sådan regenererer vi naturressourcerne og modvirker klimaforandringerne (Mira Illeris & Esben Schultz, 2023)¹.

Før menneskets påvirkning var ca. 57% af jordens landareal dækket af skov, og i dag er vi nede på 38%. En helt central vision i permakultur er derfor, at jorden skal genskoves. At få marker og ørkener til at vokse op som skov, vil medføre en regenerering af naturens økosystemer og frigøre os fra år efter år at pløje og skabe bar jord til såning.

Skov, der opfylder menneskets behov

I permakulturen vil vi arbejde med naturen og fremskynde dens naturlige udvikling, som er at springe i skov. Ikke til en tilfældig skov, men en skov, der opfylder menneskers behov for byggematerialer, brændsel, medicin, tøj og først og fremmest mad. Vi tager udgangspunkt i naturens økosystem, men manipulerer med det ved at plante nyttetræer, buske, slyngplanter, urter og flerårige grønsager. Dette kan gøres i intensive skovhaver med en høj diversitet på måske op til flere hundrede forskellige arter og sorter. Eller det kan gøres i mere forenklede skovlandbrugssystemer, hvor en eller et par forskellige nyttetræer og buske dyrkes i blandingskultur med en enkelt bunddækkeplante eller med dyr under træerne, som enten græsser og/eller har gavn af træernes blade, kerner og frugt.

Permakultur-landbrug kan indeholde flere typer dyrkningssystemer både med og uden træer og dyr. Jo flere af permakultur-principperne, der inddrages, jo længere når vi i retning af et modstandsdygtigt system. Regenereringen af naturressourcerne og modvirkningen af klimaforandringer øges også, jo tættere vi kommer på at bruge naturen som model og altså inddrage flest mulige permakultur-principper. Bruges kun et enkelt eller få permakultur-principper, vil det samlede system ofte ikke være regenerativt og modvirke klimaforandringerne.

Eksempler på permakultur-landbrug er allédyrkning, madskove, skove med produktionstræer og dyr, dyrkning af enårige grønsager i gravefri bede, også kaldet marketgardening mv.

Man kan kende permakultur-landbrug på, at de altid arbejder ud fra et grundigt design. Permakultur er desuden, defineret ved at være regenerativt i helhedsorienteret forstand, hvor alle fire naturressourcer, muldjord, rent vand, ren luft og energi regenereres.