Nyt afsnit af Permapodcasten – mød Mette Madvig og haverne

Nyt afsnit af Permapodcasten!

I dette afsnit møder vi Mette Madvig, der deler ud af sine erfaringer med at omdanne en klassisk villahave til en frodig permakulturhave med både høj biodiversitet og stor grad af selvforsyning.

Samtalen gør os klogere på, hvordan vi kan dyrke vores egen mad, selv på relativt lidt plads, og hvad det kræver at gentænke haven fra prydplæne til et levende og produktivt økosystem. Vi dykker også ned i, hvor vores mad egentlig kommer fra, hvordan vi kan tage mere ansvar for vores egne fødevarer og nogle bud på lækre opskrifter 😉

Undervejs taler vi om de mange muligheder, der gemmer sig i villahaven, og hvordan man kan skabe plads til både afgrøder, fællesskab og familieliv – uden at det hele behøver være perfekt eller strømlinet.

Som en del af episoden deles også inspiration til madlavning med egne afgrøder, herunder en opskrift på vegansk Palak Tofu med grønt fra haven.

I forbindelse med Klimahandledagene, afholdes der også Åben Havedag i uge 17 (21. april-27.april 2026), hvor forskellige haver på tværs af hele landet åbner op og fortæller om deres haver. Kom endelig ud på en fin inspirationstur.

Du kan høre podcasten der hvor du normalt lytter til podcast (lyt her!)

Gæst: Mette Madvig

Vært og produktion: Theis Scherfig

Musik: Noah Aaen

Læs mere om Skovbakken Permakulturhave her!

Læs mere om arbejdet med haverne her!

Powered by RedCircle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookies hjælper os med at levere vores services og hjælpe dig rundt på siden. Ved at klikke acceptér, godkender du vores brug af cookies.
Læs mere i vores persondata og cookiepolitik