Er det muligt at oversætte permakulturprincipper og praksis til felter, som ikke typisk bliver anset som regenerative?
Det er det, jeg forsøger at undersøge som en del af mit studie på Kaospilot og min praktik hos PKDK.
Som én der hverken er opvokset i naturen eller har arbejdet fysisk i haven, er jeg nu på en helt ny rejse fyldt med nysgerrighed, læring og fællesskab. En rejse, som forhåbentlig kan bringe inspiration videre.
—–
Hej, jeg hedder Anne Magdalene! Jeg er 21 år og Kaospilotstuderende på 4. semester. På trods af ingen tidligere erfaring er jeg blevet grebet af naturens fantastiske systemer. Jeg arbejder med håbet om at kunne videreformidle læring fra økosystemerne til mere konventionelle områder, som i min optik kunne have gavn af et mere regenerativt syn på tilværelsen.
Indtil den 1. maj planlægger jeg at besøge forskellige haver, læse inspirerende bøger, interviewe mennesker både inden for og uden for permakultur samt analysere adfærd og systemer – alt sammen med ønsket om at besvare mit researchspørgsmål:
What is required to inspire a regenerative mindset in organisational or business development, and strategising?
Da jeg ABSOLUT INGEN viden havde (inden for haver eller permakultur), ønsker jeg at bruge denne blog til at dokumentere, hvad – og hvor meget – jeg lærer ved at være en del af PKDK.
Indtil videre har rejsen allerede varet tre uger, en process jeg kalder for landing. Det har handlet om at forstå, hvorfor dette arbejde interesserer mig, og hvorfor jeg finder det vigtigt at inspirere andre.
Jeg har besøgt Sabine Dedenroth Jakobsen og senere Danutha Elers og hendes familie, læst første halvdel af permakulturbogen af Mira og Esben samt Regenerative Design and Development af Ben Haggard og Pamela Mang (kæmpe anbefaling!). Jeg har deltaget i møder – både som fluen på væggen og som aktiv i Åben Havedag-cirklen – og været med til at sparre og udvikle PKDK Podcast sammen med Theis Scherfig. Der har allerede været meget at tage ind 😉
Alt dette har været en fantastisk måde at blive budt velkommen i foreningen på – så tusind tak til alle jer, der har været en del af min spæde start.
De sidste tre dage har jeg været på besøg i Folkets Have i Løgumkloster, drevet af Danutha Elers og hendes familie. Det har været en ære at følge hverdagen i haven og se, hvor meget der allerede har taget form på knap fem år.
Noget af det første, jeg lagde mærke til, var hvordan designet kan mærkes. Huset placeret forrest i planen. Lange, nummererede bede organiseret efter hvilke planter der støtter hinanden. Flerårige og ét-årige afgrøder adskilt, men i samspil. Små områder med plads til bevægelse imellem. En gammel kostald omdannet til drivhus. En opgravet sø. Kompostsystemer. Redskaber og dyr, der indgår i kredsløbet.
Det fremstår ikke som et færdigt projekt – men som et levende system i bevægelse.
Og måske var det netop det, der ramte mig mest: Regenerativ praksis er ikke et “færdigt billede”, men noget der konstant justeres, tilpasses og udvikles.
Jeg blev også optaget af de principper, man ikke kan se med det blotte øje. Særligt fair share-princippet – hvordan det at købe stort ind og dele med lokalsamfundet bliver en konkret måde at omsætte etik til handling. “If you take some – you give some back.” Ikke kun i jorden, men i relationerne.
Samtidig blev det tydeligt, at permakultur ikke handler om at boykotte alt det konventionelle. Der findes nuancer. Kompromiser. Bevidste valg i en virkelig verden. Det gjorde det mere inspirerende for mig – fordi det føltes muligt.
På et organisatorisk plan blev jeg særligt nysgerrig på det menneskelige flow: At man skal kende hinandens kapacitet, respektere energiniveauer og løbende vurdere, om noget giver nok tilbage til at fortsætte.
At ting ikke nødvendigvis bliver færdige – men kan udvikles.
Det fik mig til at spørge: Er mennesker i virkeligheden så forskellige fra planter? Har vi ikke også brug for de rette betingelser, relationer og rytmer for at kunne gro?
Personligt har besøget også været en øvelse. Det har været udfordrende at balancere mit undersøgende mindset med blot at være til stede. Men lysten til at plante, så og forstå systemerne – den spirer 😉
Hvis mit overordnede spørgsmål handler om, hvad der skal til for at inspirere et regenerativt mindset i organisationer og forretning, begynder jeg at ane et svar:
Mindre fokus på værktøjer – mere på forhold.
Mindre hastighed – mere tålmodighed.
Mindre perfektion – mere kontinuerlig udvikling.
Rejsen er kun lige begyndt, og jeg glæder mig til at dykke endnu længere ned i, hvordan principper fra haven kan oversættes til felter, der ikke traditionelt betragtes som regenerative.
Hvis i har nogen indvendinger eller bud på hvor jeg kan videreudvikle på min læring og viden – må i endelig række ud til mig!
Vi skrives ved om to uger 🌱
Anne Magdalene
- Studerende på Kaospilot (4.semester)
- Praktikant hos PKDK
- System-elsker og regenerativ forsker
Kontakt mig via:
email – annemagdalene@kaospilot.dk
tlf. – 60219758