Kære medlemmer
Gennem vores arbejde i Nordic Seed Alliance har vi det seneste år samarbejdet med filminstruktør Isabelle Denaro om at formidle frø, biodiversitet og nordisk frøkultur. Det, der begyndte som en idé om nogle korte SoMe-film om frø og plantemateriale, har udviklet sig til noget langt større.
Isabelle blev nemlig dybt grebet af temaet, møderne og fortællingerne. Af frøenes stille kraft – og af de mennesker, der bærer den videre. Projektet voksede til en smuk og sanselig dokumentarfilm, og i filmen FRØ møder vi permakulturister, frøsamlerne og andre aktører fra hele Norden, som på hver deres måde arbejder med – og værner om – frøenes livskraft.
Filmen er samtidig dybt aktuel. Som frølovgivningen er på vej til at blive udformet, risikerer mange af de frø og planter, som i dag cirkulerer frit i permakulturmiljøer, at falde uden for lovens rammer. Fremover vil det ikke være tilladt at sende frø med posten, medmindre de er certificerede, registrerede og kontrollerede. Det betyder i praksis, at mange små producenter og frøsamleres arbejde pludselig kan blive gjort ulovligt – mens de store aktører tilgodeses kommercielt. Kun helt lokale frøbytter vil fortsat være lovlige.
Det er netop på denne baggrund, at Permakultur Danmark har taget initiativ til et stærkere nordisk samarbejde om frø, genetisk diversitet og frøsuverænitet – og har været med til at funde og støtte opstarten af denne film. FRØ er både en poetisk fortælling og et stille, men tydeligt vidnesbyrd om, hvad der står på spil.
Hvis du er interesseret i at arbejde mere med frø og rettigheder set fra et permakulturperspektiv, er du meget velkommen til at tage kontakt:
ruthmarie@permakultur.dk
Ønsker du at arrangere en lokal visning, kan du kontakte Isabelle direkte på:
isabelle@isabelledenaro.com
Senere på året bliver det også muligt for dig, der arbejder med frø og plantemateriale, at arrangere din egen lokale event med filmen. Der vil være mulighed for særpris på visningslink, så du kan vise filmen på lærred og kombinere det med oplæg og samtale. Vi arrangerer et webinar om dette senere på foråret.
Premierevisninger
Filmen får premiere følgende steder:
26.Januar kl. 19.00
Cafe Biografen, Odense
https://cafebio.dk/film/
27 .Januar kl. 19.00
Grand Teatret, København
https://grandteatret.dk/film/froe/
28. Januar kl. 18.30
Øst for Paradis, Aarhus
https://www.paradisbio.dk/movie_details/15361_date=2026-01-28
29. Januar kl. 19.30
Lido Biograferne, Vejle
https://www.lido.dk/program/events-og-forpremierer/
Crowdfunding – køb link til filmen eller præmierebiletter:
https://crowdfunding.coop.dk/project/2536
Om filmen FRØ
FRØ er en sanselig nordisk dokumentar om frøenes stille kraft – og om de mennesker, der bærer den videre. Filmen er skabt af holdet bag dokumentaren Landbrugets Natur.
I et væv af nordiske fortællinger møder vi mennesker, hvis liv på forskellig vis er forbundet til frø. Gennem deres arbejde – hvad enten de dyrker, bevarer, undersøger eller indgår i et sanseligt samspil med frø – åbner filmen døren til en verden, hvor små kilder til liv rummer både fortidens erindringer, nutidens valg og fremtidens muligheder.
Portrætterne inviterer os til at se frø med nye øjne:
som kimen til livet – og som en del af en cyklus, vi næsten har glemt.
Filmen stiller et stille, men vedholdende spørgsmål:
Kan vi genopdage vores forbindelse til frøene – og hvad kan der ske, hvis vi gør?
Isabelle Denaro introducerer filmen ved visningerne og faciliterer en samtale med salen bagefter. Selve filmen varer ca. 45 minutter, og arrangementerne har en samlet varighed på ca. 2 timer.