Permakultur udveksling på Ananda Goari Ashram i Vig

I september blæstens kraftige vestenvind mødtes 40 nysgerrige europæere for at lære om skovlandbrug og permakultur. Det ikoniske Ashram – Ananda Gaorii i Vig dannede rammer for denne interkulturelle sammenkomst. Fyldt af forventninger blev deltagerne modtaget af den vise munk Dada K og den italienske kursusfacilitator Giuseppe.

af Jacob Hoedeman & Lara Kromann

”Baba Nam Kevalam” – Alt er kærlighed. Det er mantraet, som de morgenfriske startede dagen ud med kl 6 om morgenen efterfulgt af Yoga, Kirtan-sang og meditation. Fra 9-18 stod den på livsbekræftende viden omkring hvordan man kan designe økosystemer der opretholder alle levende væseners velvære. Og sådan fortsatte den daglige rutine i 2 uger.

Permakultur er et designværktøj og derfor var den første uge spækket med teori omkring hvordan vi kan skabe en balanceret og harmonisk verden. Når man designer ud fra permakultur principper er det vigtigt at man planlægger de mest permanente aspekter først. Det hedder “Scale og Permanence” og er f.eks. med til at sikre at man har overvejet, hvordan regnen samler sig på grunden ved ekstrem nedbør så man ikke bygger sit hus et sted hvor der er risiko for oversvømmelse. 

I permakultur er der både fokus på ydre og indre velvære. Derfor havde vores altid karismatiske facilitator valgt at holde bevidsthedscirkler. Her var det mulighed for at dele følelser, tanker, ideer og livserfaringer. Vi skabte sammen et smukt og sårbart rum, hvor vi åbnede vores hjerter og derfra delte følelser og livserfaringer. Vores relationer blev dybere og vi blev tryggere både på hinanden og på permakultur design.

”Problemet er løsningen”

Efter den første uges teori blev det endelig tid til at udfolde vores evner i praksis. Med den passionerede Giuseppe som komponist omdannede vi en æblehave til et skovlandbrug. Vi var som myrer der alle arbejde i symfoni for at skabe det bedstmulige resultat. Ernst Götsch, Giuseppes læremester mener at øget biomasse er essentielt for at regenerere jorden og skabe gunstige vækstvilkår for planter. En central del af permakultur er at bruge lokale ressourcer som allerede er til rådighed. Derfor beskar vi vildtvoksende piletræer i periferien af vores kommende skovhave. Grene og stammer blev savet ved håndkraft og brugt som sti mellem rækkerne af æbletræer for at undgå at kompakte jorden.

Dada K der opserverer den nyanlangte pileesti i skovhaven

Plantetid

Samtidig blev jorden løsnet med en bredgreb for at gøre det nemmere for planterne at slå rødder, drænere og øge ilttilførslen i jorden. Vigtigheden af en løs jord blev gang på gang understreget af Giuseppe. Dagen blev kun bedre, da vi begyndte at fylde jorden med stiklinger. Tornefri brombær, solbær og havtorn blev plantet som vores fokusplanter, mens peberrod, kulsukker, pil og poppel blev plantet som ”support species”. Alle støtteplanternes hovedfokus er at hjælpe fokusplanterne med at trives. Det gør de ved at regulere sollys, vind og regn, mens deres diversitet i næringsindhold og roddybde sørger for at øge biodiversiteten.

Efter en fysisk udmattende dag stod jeg tilbage og observerede den imponerende transformation, som 40 menneskers dedikerede arbejde havde resulteret i. Selvom arbejdet var fysisk hårdt, blev sindet fyldt med energi.

Integration
Og sådan fortsatte den intense læringsproces indtil den uundgåelige afrejsedag ramte os. Dagen var fyldt med lange krammere og taknemmelighed, men også vemod. Nu var vi pludselig igen på egen hånd og vores trygge plante og meditations boble, blev udskiftet med civilsamfundets samtaler om krig og stigende elpriser. Men den nuværende fødevare- og energikrise forstærker blot permakulturens relevans for, hvordan vi kan skabe en modstandsdygtig verden. Derfor fylder det mig med håb, at de andre kursusdeltagere er i gang med at plante træer, hvor end de kan komme til det. Mit håb er at denne viden spreder sig på samme måde som mikroorganismer og til sidst rammer alle verdensdele og samfundslag. Her vil den integrere sig og blive praktiseret, mens verden langsomt ændrer sig til et sted, hvor vi hjælper hinanden med at skabe en verden, hvor alt liv trives i et balanceret sammenhængende økosystem.

En reaktion

Skriv et svar til Pernille Cauchi Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookies hjælper os med at levere vores services og hjælpe dig rundt på siden. Ved at klikke acceptér, godkender du vores brug af cookies.
Læs mere i vores persondata og cookiepolitik