Halmhuse



Hvad er et halmhus?

Et halmhus er et byggeri, hvor halmballer er at finde blandt byggematerialerne. Halmballernes funktion kan være isolerende og konstruktiv, eller alene isolerende. Halmballer kan benyttes i gulv-, væg-, og loft-konstruktioner. Alle de øvrige elementer i byggeriet (fundament, tag, indervægge, el, kloakering,vand, m.m.) kan være traditionelt eller alternativt efter eget ønske.

Hvordan bygger man med halmballer?

Der er mange forskellige måder at bygge med halmballer på. De kan som her opdeles efter halmens konstruktive rolle samt den anvendte mureteknik.

Selvbærende halmvægge

Denne metode er benyttet til alle typer af bygninger. Den egner sig umiddelbart til mindre bygninger. Man vil oftest bygge i forbandt, med halmballerne liggende på den største flade. Metodens fordele er enkelhed grundet færre byggeprocesser, minimering af materiale- og tidsforbrug, samt udnyttelse af halmen til både at være isolerende og bærende element. Dens ulemper er sårbarhed ifht. regn i byggefasen, samt manglende præcedens ifht. lovgivningen ved større byggeri.

Ikke-bærende halmvægge

Ved denne metode udgøres den bærende konstruktion ikke af halmballer, men af f.eks. stålskelet, betonelementer eller træstolper. Halmvæggen kan placeres uafhængigt af de konstruktive elementer. Halmballerne kan ligge på alle flader. Der kan bygges i forbandt såvel som i elementer. Metodens fordele er uafhængighed af vejret, idet taget er på plads inden væggene rejses. Yderligere indebærer det en enklere sagsbehandling, idet den bærende konstruktion består af kendte materialer. Dens ulemper er mindre enkelhed grundet flere byggeprocesser samt større materiale- og tidsforbrug.

Hybridformer

Imellem disse to metoder ligger alle blandingsformerne. De fremkommer bl.a. når man tager det bedste fra de forskellige metoder og samler dem i ét byggeri. Et eksempel kan være høj vægtning af passiv solvarme, hvor det kan være fordelagtigt at lade f.eks. træstolper bære tagkonstruktionen i de solvendte vægge med store glaspartier, og lade halmen bære taget i de øvrige vægge.

Murværk i forband

Halmballerne bygges i forbandt, dvs. at de forskydes i forhold til det umiddelbart foregående skift af halmballer. De lægges tørt, uden mørtelfuger. Der startes ved hjørner og dørrammer, der forinden er afsat på soklen. Vinduesrammer placeres i væggen efterhånden som den bygges op. Der benyttes oftest en art afstivning under opførelsen, og denne kan være midlertidig eller permanent, placeret indeni eller udenpå væggen. Væggen afsluttes med en stiv tagrem. Væggen forkomprimeres, dvs. at man v.h.a. en nedspændingsmekanisme presser tagremmen mod soklen, indtil halmen ikke længere giver sig. Væggen beklædes nu ind- og udvendigt. Det kan gøres med f.eks. træpaneler, gipsplader eller puds, hvor puds i form af ler- eller kalkpuds er det hyppigste.

Murværk i elementer

Hvor halmvæggen ikke har konstruktiv funktion, kan den opbygges i elementer. Derved opnås større fleksibilitet de enkelte væg-segmenter imellem i forhold til evt. fremtidige ændringer. Ved muring i elementer vil der oftest netop være plads til et helt antal baller i det enkelte element. Der er ikke samme behov for afstivning under opførelse, ej heller samme behov for forkomprimering af væggen. Væggen beklædes ud- og indvendigt.

Hvilke ting skal man have særlig in mente når man bygger med halm?

Når man benytter organiske byggematerialer, og dermed halm, er det vigtigt at forholde sig til 1) fugt, 2) brand og 3) skadedyr.

Fugt

Halm er kemisk set nært beslægtet med træ, og kan som træ rådne. Grænseværdierne ligger omkring 16-20% absolut fugtighed igennem længere tid ved temperaturer over 5°C (samt adgang til ilt). Derfor er det væsentligt at sikre sig mod at halmen bliver fugtig. Det gøres generelt ved at
-hæve halmvæggens underkant en tomme over færdigt gulvniveau
-placere et vandtæt element over og under halmvæggen, dvs. mod grundmur og tag
-placere et drænlag mellem grundmur og halmvæg for at dræne evt. fugt ud
-benytte tagudhæng
-løft halmvæggen fra terræn for at modvirke regnopslag
-være opmærksom på overfladebehandlingen af det yderste lag puds eller anden overflade
-vedligeholde


Brand

Et halmhus kan som alle andre huse brænde. I selve opførelsesfasen er det vigtigt rutinemæssigt at holde byggepladsen ren for løs halm, og indtil halmen er beklædt bør åben ild holdes væk fra byggepladsen. Tests og erfaringer viser til gengæld at et færdigbygget, pudset halmhus brænder dårligt, og endog kan karakteriseres som relativt brandsikkert. Bygningsreglementets definition på klasse A beklædning er "13mm puds på rør". Pudsetykkelsen på en halmvæg er oftest mellem 2 og 4 cm.

Skadedyr

Erfaring viser, at der ikke er problemer med mus og rotter i halmhuse. Om det skyldes beklædningen, den lille mængde føde i halmen eller ballernes kompakthed vides ikke. Til gengæld er der nogle enkelte eksempler på huse, hvor der den første sommer har været insekter i væggene. Der har formodentlig været tale om insekter der kom med halmballerne, og som har levet af de tilbageblevne korn, hvorefter de er forsvundet i jagten på fødekilder, samtidig med at evt. sprækker og utætheder blev tætnede.

Hvordan ser et halmhus ud?

Betegnelsen halmhus fortæller blot at der er anvendt halmballer i huset, men røber til gengæld ikke noget om udformningen. Et halmhus kan være stort eller lille, det kan være et beboelseshus, et kontor, et kolonihavehus, et legehus, et lydstudie, eller f.eks. en stald. Det kan være étplans- eller toplans, rektangulært eller ovalt, have skarpe hjørner eller buede hjørner. Den færdige finish på væggene hænger primært sammen med valg af beklædning. De fleste huse i Danmark er blevet pudsede med ler- eller kalkpuds. Pudsens form følger umiddelbart halmvæggen, der har store formbare egenskaber. Pudsen selv kan bearbejdes på mange måder, samt indfarves med forskellige pigmenter.

Ulemper

-Halm er et organisk materiale, og skal behandles som sådant. Dvs. at konstruktioner skal udformes med vejrligets påvirkninger in mente. Særligt skal væggen sikres ved at have "tørre sko og en stor hat". Yderligere bør der imellem halmvæggen og grundmuren være et tyndt drænende lag
-Løs halm er brandfarligt. Derfor skal byggepladsen holdes ryddelig og nyfejet.


Fordele

Direkte mulige fordele er:
-bedre indeklima Den "åndende" vægkonstruktion tillader et langsomt, konstant luftskifte igennem væggen. Pudslaget regulerer fugtigheden. Pudslaget kan akkumulere varme, mens halmballerne holder varmen indendøre.
-lavere varmeregning Isoleringsværdien for en 45cm bred halmvæg med puds ind- og udvendigt ligger på en u-værdi imellem 0,13 og 0,20, hvilket gør den velegnet til lavenergi-byggeri.
-lavere kvadratmeterpris Dette lader sig kun gøre ved selv at deltage i byggeriet, hvilket dog umiddelbart er nemmere end ved andre byggemetoder.
-Bæredygtighed i byggeriet Halmballer og puds hører til materialer, der som helhed betragtet kræver meget få ressourcer. Man bruger begrebet livscyklusanalyse, der omfatter både udvinding, bearbejdning, opførelse, vedligeholdelse, bortskaffelse og transport. På alle disse punkter kræver halmbyggeri få ressourcer sammenlignet med konventionelle byggematerialer.
Indirekte mulige fordele er:
-større bevidsthed om og deltagelse i byggeriet af eget hus
-kendskab til og indsigt i problematikker vedr. bosætning, økologi, økonomi m.m.
-kontakt til netværk og foreninger, hvor der arbejdes på at bidrage med løsninger til de netop nævnte problematikker


Økonomi

Bygge- og anlægsprisen for et hus afhænger grundlæggende af 3 faktorer:
1) materialeudgifter
2) arbejdsløn
3) renter

1)Væggenes andel af materialeudgifterne i et hus er på 15-20%, hvoraf op til ca. 80% kan spares i en selvbærende halmvæg. Benytter man sig også af halm i gulv og loft udvider man også mulighederne for besparelser på materialeudgifter.

2)Arbejdslønnen kan reduceres i det omfang man selv kan udføre opgaver. Halmbyggeriets potentiale i den henseende er, at materialerne er relativt nemme at gå til, samt at de er mere "tilgivende" end traditionelle materialer.

3)Renterne er der ikke umiddelbart noget at gøre ved, udover at holde materialeudgifter og arbejdsløn nede så vidt muligt.

De erfaringer der hidtil er gjort viser, at køber man sig til et halmhus bliver kvadratmeterprisen sammenlignelig med prisen på et konventionelt hus. De lavere materialeudgifter opvejes af den manglende erfaring med materialerne og deraf følgende større arbejdsforbrug.


Hvor kan jeg læse mere?


Generel introduktion til halmbyggeri
Halm som byggemateriale, Rolf Jacobsen, Gaia Tjørne, 116s., norsk. Faggruppen Ler- & Halmbyggeris Temahæfte om Halmbyggeri, februar 1999, dansk The Straw Bale House, Steen - Steen - Bainbridge - Eisenberg, Chelsea Green publ. Co., 297s., 1994, amerikansk

Byggeteknisk Litteratur
Buildings of Earth and Straw (Structural Design for Rammed Earth and Straw-Bale Architecture), Bruce King, Ecological Design Press, 1996, 169s., amerikansk
The Last Straw, kvartalstidsskrift udgivet siden 1993.
Build it with Bales, Matts AMyhrman and Steve Macdonald, Tucson, Arizona, 1995 142s., amerikansk


Forhandlere
Veksø handelsstation, info@handelsstation.dk , tlf 4717 0314
Byggecentrum, Middelfart
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, energy@folkecenter.dk , 9795 6600
Abonnement på TLS formidles via lars_keller@hotmail.com


Hvilke netværk/foreninger er der?
Faggruppen Ler- & Halmbyggeri er stiftet under Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB). Faggruppen beskæftiger sig som navnet siger konkret med ler- og halmbyggeri, mens LØB dækker over andre faggrupper samt er hovedsekretariat for foreningen.


Hvor kan jeg se et halmhus?
De første halmhuse er fra halmballepressens tid, dvs. slutningen af 1800-tallet, og blev bygget i Nebraska i USA
Det ældste kendte europæiske halmhus er fra Frankrig fra 1921, og er stadig beboet.
I Norge er der siden starten af 1990'erne bygget adskillige halmhuse.


E-mail: permagro@permakultur.dk
Tekst af Lars Keller
Indskrevet af Thomas Martin Christensen
©opyright PermAgro - PRIDK, 2001