Frøsamling



Hvorfor frøsamling?
Ved at samle dine egne frø kan du ikke blot spare penge, men også fremavle et frølager af høj kvalitet ved at udvælge de bedste frø.
Ved at samle dine egne frø har man også bedre kontrol med ikke at få GMO (gensplejsede) frø i haven.

Hvordan samler man sine egne frø?
Nogle planter er ret svære at gemme frø fra fordi de krydsbestøver med andre planter. Men der er nogle som er nemme at have med at gøre, som det anbefales begyndere at starte med. Nogle af de lette er salat, bønner, ærter og tomater hvor der ingen eller kun lille krydsbestøvning. Ved at vælge den bedste frugt fra den største og flotteste plante vil kvaliteten blive forbedret hvert år. Husk du kan kun gemme frø fra non-hybrid planter!
Lad frugten/bælgen/grøntsagen vokse til fuld modenhed før høst. Rens og tør frøene før lagring.

Rensning og tørring af frø
Nogle frø kan med fordel "gæres" før brug. Det gælder f.eks. for tomater og agurk. Kom dem i en smule vand i en kop, og lad dem stå et par dage. Frugtkødet vil nu komme af meget let, og frøene kan renses og tørres.
Når man samler frø fra f.eks. salat, vil man få en masse uønskede små plantedele blandet sammen med frøene. Man kan normalt let si frøene fra, eller man kan lægge dem på en tallerken og forsigtigt puste skidtet fra.

Frø lagring
Det er MEGET vigtigt at opbevare frøene korrekt, hvis de skal holde bare til næste sæson. Køligt, mørkt og tørt er de tre nøgleord i den henseende. Opbevar dem ved 5°C (41°F). Lad være med at købe frø fra markeder eller butikker, hvor de har placeret dem direkte i solen. Mange af frøene vil derefter ikke længere være spiringsdygtige!

Mere information om frø samling Jude & Michel Fanton fra "the Seedsavers Network" i Australien har skrevet en bog om emnet. Den hedder "Seedsavers Handbook".
I Danmark findes foreningen "frøsamlerne", som kan findes på www.froposen.dk
E-mail: permagro@permakultur.dk
©opyright PermAgro - PRIDK, 2001