Kompost



Kompost er faktisk et ret interessant emne, som optager mange. Hvordan laver vi en god, fast kompost med mange næringsstoffer?
Hvad skal man komme i sin kompost? Det bedste er at tilsætte så mange forskellige materialer som overhovedet muligt, for at få så mange forskellige næringsstoffer som muligt til sin have. Husk at alt der har levet før kan leve igen. Se listen over næringsstoffer i forskellige materialer for mere information (på engelsk). Det er vigtigt altid at måle (og korrigere) pH-værdien af den færdige kompost, inden man bruger den i sin have.


Kold kompost

Kold kompost er den nemmeste måde at lave kompost. Man samler simpelthen sit materiale i en bunke, og venter 6-12 måneder. På denne måde gør naturen alt arbejdet selv.


Varm kompost

Varm kompost er sandsynligvis den hurtigste måde at lave kompost på. Efter 14-20 dage kan man have en færdig kompost. C:N(Kulstof:Kvælstof)-forholdet skal være mellem 25:1 og 30:1 for at processen kan finde sted, og man behøver mindst én kubikmeter kompostmateriale.
Kompostering er en proces der foregår ved hjælp af aerobe bakterier, som kræver ilt for at kunne leve og formere sig. Det er derfor nødvendigt at vende komposten ofte(hver eller hver anden dag), for at få en tilstrækkelig lufttilførsel. Temperaturen i bunken kan komme op på ca. 60 grader Celsius.
Når du laver bunken er det vigtigt at hakke alle komponenterne fint, og tilsætte vand for at opnå den optimale fugtighedsgrad. Hvis du klemmer på en håndfuld materiale, og du kan klemme en enkelt dråbe vand ud, har du den rette fugtighed. Hvis bunken efter nogle dage bliver hvid indeni(svampevækst), skal der tilføres en smule ekstra vand.
Det er meget vigtigt at du ikke blander kalk i bunken før den er helt komposteret! Dette vil dræbe alle de nyttige bakterier, og sætte processen i stå.


Tumbler-kompostering

Tumblermetoden er en meget hurtig måde at lave kompost på. Man kommer sit kompostmateriale i en tumbler, og drejer den et par gange om dagen. Meningen er at man giver de aerobe bakterier rigeligt med ilt, så de kan arbejde optimalt.
Det er forholdsvis nemt at lave din egen tumbler, men i kolde klimaer er det nødvendigt at isolere den. Ellers bliver temperaturen indeni for lav, da man sjældent kan have en særlig stor mængde indeni ad gangen.


Ormekompost

Denne metode er udbredt i kolde klimaer (såvel som i andre klimaer), fordi ormene(bestemte arter) arbejder ved forholdsvis lave temperaturer. Kompostorme kommer oprindeligt fra regnskovene, og kan ikke leve i normal jord. Der er flere forskellige arter, som hver har deres fordele.

Nogle forskellige arter kompostorme der passer til tempereret klima Lumbricus rubellus - Red worm
Eisenia fetida - Tiger worm
Lumbricus terrestris - Flat tail, Canadian night crawler
Den bedste pH-værdi for ormene er fra 5.8 til 7.2. Mål ofte med lakmuspapir.
Lad ormene få stort set alt der har levet før, f.eks. madrester, gødning fra dyr og mennesker, planter og papir. Husk blot at C:N-forholdet skal være mellem 20:1 og 40:1. Det betyder at hvis du f.eks. giver ormene noget avispapir (C:N 800:1), er det nødvendigt at tilføre f.eks. noget kogødning (C:N 18:1) for at udligne forholdet.

Det er vigtigt at holde materialet i ormekomposten fugtigt, men ikke vådt. En orm ånder gennem huden, så hvis dens omgivelser bliver for våde, drukner den simpelthen.

Kilder (Se under "Bibliotek" i menuen for yderligere oplysninger):
ISBN 87-7432-363-6 Kompostbogen
ISBN 0-7301-0384-6 The Compost book
ISBN 0-646-32664-3 Worm Farming made simple

E-mail: permagro@permakultur.dk
Oversat af Thomas Martin Christensen
©opyright PermAgro - PRIDK, 2001