Brændenælder som salgsafgrøde



Karsten Petersen
Afgrøde projekt
Den Økologiske Landbrugsskole
Maj 2002




Indhold

Indledning
Forord
Problemformulering
Problemafgrænsning
Historie
Generelt
Dyrkning
Beskrivelse
Voksesteder og jordbundskrav
Etablering
Gødskning
Høst
Udbytte
Plantefibre
Generelt om plantefiber
Papir
Kompositter
Tekstil
Andre anvendelses muligheder
Medicin og ernæring
Jern
Hårmidler
Andre anvendelses muligheder
Konklusion
Litteraturliste



Indledning

Forord

Brændenælden er en flerårig plante med mange anvendelses muligheder.
Den har en lang tradition som medicin plante, og er også kendt for at være en sund urt i madlavningen. Dens fibre er stærke og kan anvendes ligesom hamp og hør til tøj, reb og papir. I haven laves et udtræk, som vandes ud som gødning til andre planter.
Der er altså tale om en særdeles alsidig plante, som er ret hårdfør. Det er uforståeligt hvorfor en plante med så mange anvendelses muligheder er en af de mest hadede ukrudtsplanter. Det ville være interessant om man kunne drage nytte af den, også i kommerciel øjemed.

Problemformulering

Brændenælden er oftest anset som en ukrudtsplante, men den kan i virkeligheden udnyttes fornuftigt til en lang række formål. Projektet her vil klarlægge forskellige måder planten kan bruges på, og hvordan.

Problemafgrænsning

Der vil kun blive beskrevet mulige kommercielle anvendelser af brændenælden.


THE LEGEND OF THE STINGING NETTLE

Once upon a time there was a poor couple who had a daughter. They had a very hard life. One day the man's wife died and later he remarried to a bad woman. This woman didn't love the man's daughter and made her life very hard. Finally she sent the girl away and the girl cursed her stepmother for her wickedness and her curse became true very soon. The wicked woman changed into a stinging plant. No one can touch it because it causes pain, so people avoid it and let it wither in the ditches and in shady places, though it often grows in people's way. [Litt.4]


Historie

Brændenælden har en interessant historie som brugsplante. Tidlige nationer brugte bl.a. stilkene til at lave snore til reb, fiskenet og fælder. [Litt.3]

I tiden omkring Julius Cæsar's invasion af Storbritanien, hvor hans soldater bragte frøene med sig, brugte man planten til at gnide sig med under perioder med ekstrem kulde, for at øge blodcirkulationen. Planten har altid fulgt mennesket, og dens tilstedeværelse indikerer en jord rig på kvælstof. [Litt.2]

Både hamp og nælder har op igennem tiderne været brugt som et alternativ til hør. Hamp har med sine 30-40 cm fibre en større styrke end hør, hvorimod nælden er finere og mere silkeagtig sammenlignet med hør.
Man har fundet tøj fremstillet af brændenælder i skandinaviske vikingegrave.
I Polen lavede man tøj af planten fra det 12. århundrede og frem til det 17. århundrede, hvor man begyndte at bruge silke i stedet for. [Litt.5]

I det 16. århundrede brugte man også planten i madlavningen i Polen og Ungarn. [Litt. 5]

Man har også brugt nælden medicinsk f.eks. i Rusland i det 17. århundrede, hvor man brugte mosede blade til at læge sår med. Der har været talrige andre sygdomme man har kureret med nælder. [Litt. 5]

Nælder blev samlet og dyrket under krigen, og I 1918 regner man med der blev dyrket 23.000 ha i Tyskland. Udbyttet har nok været omkring 17.500.000 kg fiber. [Litt. 12]



Generelt

Brændenælder bliver som regel anset for at være en aggressiv ukrudtsplante, og den er ret almindelig i det meste af Europa. Den har igennem tiderne været brugt til en lang række formål, både som fødemiddel, og som fiberplante. Fibrene har været brugt til reb, tøj og papir. Som fødevare er den meget sund, da bladene er rige på proteiner, vitaminer og mineraler. Planten er flerårig, og er nem at etablere. [Litt.1]

BOTANISK NAVN: Urtica urens, Urtica dioica [Litt.2]
Slægtsnavnet Urtíca er det gamle latinske navn på nælden; det er dannet af úro (= "brænder").
Artsnavnet dioica betyder tvebo og kommer fra græsk: di (to) og oikos (hus hvilket sigter til at han- og hunblomsterne findes på forskellige planter). [Litt.6]

OPRINDELSES STED: Nælden er fundet rundt omkring i verden. Den gror i store områder i de tempererede regioner i Europa, Asien, Japan, Australien, Syd Afrika, USA og i Andesbjergene.[Litt. 2]

INDEHOLDER: En bitter væske (gift) af aktiv bikarbonat af ammoniak som medfører irritation og hævelse, kulsyre, klorofyl, ethyl alkohol, myresyre, jern, mineral salte, planteslim, fosfat, protein, stivelse, sukker, vand. [Litt. 2]

Nælder bliver brugt for:
At øge mælkeproduktionen hos ammende mødre og at stimulere fordøjelses systemet. [Litt. 2]

Nælder bruges imod:
Astma, blod i urinen, diabetes, diare, usædvanligt kraftige menstruelle blødninger, blødninger eller blod tab, hæmorider, nælde feber, forebygge forkølelser, reducere modtageligheden for gigt, urinvejs problemer.
Udvordes: Nælder kan bruges I håret (som opløsning) imod hårtab og på forbrændinger. [Litt. 2]



Dyrkning

Der findes ingen dyrkningsvejledninger til dyrkning af brændenælder, derfor dette afsnit om hvordan man egentlig dyrker den.

Beskrivelse

Brændenælden er en hemikryptofyt, flerårig plante, som formerer og spreder sig med frø og krybende jordstængler. Den bliver 50-150 cm høj alt afhængig af vokseforhold.
Roden består af en lang grenet pælerod og mange jordstængler, som vokser ud fra rodhalsen. Stænglen er firkantet og beklædt med brændehår. [Litt. 6]

Brændehårene:
Brændehåret består af en meget lang rørformet celle, der ved grunden er opsvulmet og her er indlejret i et fodstykke, dannet af det omgivende vævs celler. Brændehårets cellevæg er hård og sprød som glas på grund af sit indhold af kalk og kiselsyre. I spidsen har brændehåret en lille skæv knop , der let brækker af ved berøring, fordi cellevæggen lige under knoppen er meget tynd. Brudfladen er skrå, og håret får herved form som en injektionssprøjte. Dens skarpe spids kan let trænge ind i huden og udtømme sit giftige indhold i såret, hvorved der opstår en brændende smerte og en let betændelse af huden.
Myresyren i giften fremkalder en stærk svien og en let vabeldannelse i huden.
Hele planten er dækket af almindelige hår og brændehår. [Litt. 6]

Blomsterne og bestøvning:
De énkønnede blomster er små og uanselige og sidder i akslignende blomster stande i bladhjørnerne. Han- og hunblomster findes på forskellige planter (de er altså tvebo). De hanlige blomsterstande er gullig-grønne og udstående, medens de hunlige blomsterstande er grågrønne og til sidst bliver hængende.

Der er tre udviklingstrin af hanblomsten hos stor nælde:
Inden hanblomsten springer ud, er støvtrådene indrullede og presser støvknapperne ind mod blomstens midte. I denne tilstand er støvtrådene elastisk spændte, og det kan pludselig ske, f.eks. ved berøring med en nål, eller når solens stråler træffer blomsten, at støvtråden springer op, så støvknappens indhold af støv slynges ud i luften som en lille røgsky. Støvet føres så videre med vinden.
Blomstring sker i juni-september. [Litt. 6]

Frøene:
Frugten er en nød, ægformet i omkreds men noget udstrukket i toppen og ved basis, elliptisk i tværsnit. Overflade mat og lidt ru, farven grå med gulbrun tone. Middelstørrelse og -vægt 1,2*0,9 mm og 0,2 mg. Antal frø pr. blomsterbærende stængel i gennemsnit 22.000.
Maksimal spiredybde er 3 cm. Kimblade stilket, næsten runde, 2,5-3 mm lange og 2-3 mm brede.
Planten spredes hurtigt ved selvsåning og hårdføre krybende rødder. [Litt. 6]

Voksesteder og jordbundskrav

Stor nælde vokser i tætte bestande ved vejkanter, i hegn og omkring beboede steder.
På de nævnte kulturskabte voksesteder er arten afhængig af den rigelige tilførsel af plantenæring, især kvælstofholdige forbindelser (nitrater), som ofte skyldes menneskets færden. Arten hører nemlig til de såkaldte nitratplanter, der kun kan trives, hvor der er rigeligt med nitrat i jordbunden.
Stor nælde indgår dog også i naturlig vegetation og hører til den oprindelige flora her i landet. Arten vokser i ikke alt for skyggefulde skove på blød og fugtig, næringsrig muldbund, f.eks. i askeskove. Her leverer jordbundens mikroorganismer de nitrater, som er nødvendige for dens trivsel. [Litt. 6]

Etablering

Planten kan etableres både fra frø og som udplantning af unge planter eller udlægning af underjordiske udløbere. Etablering fra frø er ikke ideelt, da planten har svært ved at komme i gang, og det kræver en del ukrudtsbekæmpelse. Den vil dog på kvælstofrig jord være en hård konkurrent for ukrudtet.
Udplantning sker midt i april, og her vil man allerede kunne høste flere gange samme år.
Udlægning af underjordiske løbere sker ligeledes midt i april i 5-7 cm dybde.
Såning direkte på voksestedet sker midt i maj i 1 cm dybde, hvor man sår i rækker med en udsædsmængde på 4 kg/ha. [Litt. 7]

Gødskning

Som bekendt er nælden en kvælstofelskende plante, men det første år har øget kvælstoftilførsel kun ringe virkning. I de følgende 2 år stiger udbyttet markant, og tilførsel af kvælstof vil være gavnligt.
Det højeste bladudbytte opnås ved en gødningsmængde på 110 kg N/ha. [Litt. 7]

Høst

Høst sker enten med le eller med grønthøster (til medicinal brug) før planten blomstrer, når de nederste blade gulner. De høstes 5-10 cm over jorden. Alt efter hvilken dyrkningsmetode man har valgt kan der høstes 1-4 gange allerede det første år. Man høster fra midten af juni til slutningen af oktober.
Det andet og tredje år kan der høstes 4-5 gange (til medicinalt brug) fra starten af maj til slutningen af oktober.
Høst af rødder sker sidst i oktober, først i november det tredje vækstår, efter toppen og ukrudt er høstet med en grønthøster.
Høstede blade og stængler tørres ved 40°C til en vandprocent på 8%.

Udbytte

Man kan opnå ret høje udbytter på denne flerårige plante, alt efter gødskning, voksevilkår og etablering.
I Tyskland har man i 1998 lavet nogle undersøgelser der viste dækningsbidrag fra -2.700 kr. og helt op til 100.000 kr. Udbyttet varierede fra 3,0 - 6,5 t/ha ved høst af bladene til fremstilling af medicin.
Det første år kan man regne med et gennemsnitligt udbytte på 4 t/ha; 5,3 t/ha andet år og 5,4 t/ha tredje år.
Høster man roden er det gennemsnitlige udbytte omkring 2 t/ha.
Afregningsprisen var i 1998 10-14 kr/kg for de konventionelt dyrkede og det dobbelte for det økologiske. [Litt. 7]
Ved fiberproduktion kan brændenælder yde op til 8t tørstof pr ha. [Litt.1]



Plantefibre

Generelt om plantefiber

Bortset fra syntetiske polymerer er plantefibre det mest økonomiske produkt I fremstillingen af tøj, papir og tovværk.
Fibre er langstrakte planteceller med tygge ligninfyldte cellevægge. Cellerne er døde ved modenhed, og har til formål at styrke planten, så den kan holde sig oprejst. Hulrummet indeni fiberen er meget smal. [Litt. 9]
Fiber fra nælden er 7 gange stærkere end hør i våd tilstand. [Litt. 8]

Tværsnit af fiber
Tværsnit af fiber celle set fra siden og fra enden.

Plantefibre er et råstof, som i mange tilfælde kan erstatte syntetiske materialer (glasfibre, plast mm.). Materialer af plantefibre vil altid kunne konkurrere med disse på miljøsiden. Der er følgende fordele:
o Plantefibre udgør en fornybar og rigelig ressource
o Plantefibre er C02-neutrale
o Plantefibre kan nedbrydes biologisk (komposteres)
o Energien kan genanvendes ved afbrænding
Dertil kommer at plantefibre i mange tilfælde er et affaldsprodukt og derfor ikke kræver yderlig brug af ressourcer til fremskaffelsen. I Danmark produceres årligt ca. 7 mio. tons halm og ca. 1 mio. ton træ. Størstedelen af halmen og ca. halvdelen af træet udnyttes ikke industrielt og opfattes i mange tilfælde ligefrem som et problem. [Litt. 10]

Papir

Papir fremstilles i dag hovedsaligt af træ, men hvis man vil have papir med ekstra styrke og bedre egenskaber kan man bruge plantefibre fra f.eks. brændenælder, hamp og hør.
Papir fremstillet af cellulose fibre (træ) er tilsat et bindemiddel for at holde det sammen, og det er derfor opløseligt i vand. Tekstil fibre fra fiber planterne er "vævet" sammen, og er derved bundet sammen meget stærkt. De bliver ikke opløst i vand. Pengesedler er f.eks. lavet af plantefibre. [Litt. 9]

Pengeseddel med afrevet hjørne.Forstørrelse af fibrene i den afrevne pengeseddel.
Det øverste højre hjørne af denne 1-dollar seddel er revet af. Billedet med forstørrelsen af den flænsede kant viser sammenvævede frynser af tekstil fibre. Disse fibre er langt mere holdbare end cellulose fibre fra træ.

Kompositter

Fiberkompositter er varmepressede plader af plantefibre evt. tilsat lim og / eller syntetiske fibre. Fiberkompositter kan enten presses til plader (masonit, MDF mm.) eller presses i en 3-dimensionel facon. I mange tilfælde kan materialerne teknisk konkurrere med f.eks. plast, glas, aluminium og syntetiske fibre (glasfibre m.fl.). Plantefibermaterialernes mest iøjnefaldende tekniske fordele i konkurrencen med f.eks. plast er følgende: [Litt. 10]
o Høj styrke i forhold til vægten
o God lyd- og varmeisolering
o God formstabilitet ved skiftende temperaturer
o Høj tolerance overfor chokpåvirkninger
o Ingen skarpe brudflader
o Bliver ikke sprød i kulde
o Tåler mekaniske chokpåvirkninger
Mens den væsentligste tekniske ulempe er materialernes vandsugende evne.

Pga. de gode tekniske egenskaber har bilindustrien i en årrække i stigende omfang foretrukket kompositmaterialer af plantefibre til fremstilling af inderpaneler. De formpressede fiberplader har imidlertid også et meget stort potentiale inden for møbel-, emballage- og byggeindustrien.
Hvis fiberkompositter skal konkurrere med massivt træ kan følgende egenskaber hos kompositterne fremhæves:
o De har en homogen struktur (ingen knaster)
o De er nemme at modificere (f.eks. med brandhæmmer)
o De kan formpresses
o Egenskaberne (farve, limprocent m.m.) kan skifte efter ønske gennem materialet
Kompositten fikseres under varmepresning. Varmepresningen sker typisk ved ca. 100° - 150° C (max. 200° C) og 70 - 100 bar på stemplet. Pressetiden varierer fra få minutter til ca. 1/2 time. Pladerne får typisk en densitet på 500 - 1000 kg./m3. Under presningen blødgøres fibrene (både plantefibrene og evt. plastfibre), evt. tilsat lim hærdes og hele pladen presses sammen og fikseres i den ønskede facon. [Litt. 10]

Et nyt gennembrud er sket inden for bilindustrien, som fremstiller inderdøre og -paneler baseret på plantefibre. Disse nye produkter er karakteriseret ved at være 3-dimensionale. Med muligheden for at fremstille 3-dimensionale emner åbner der sig helt nye markeder og produkter, som kun fantasien sætter grænser for. [Litt. 11]


Tekstil

Brændenælde fibre er igennem århundreder blevet brugt til fremstilling af tøj.
I tidligere tider blev nælden regnet som en vigtig tekstilplante siden stilkene indeholder tynde, stærke bastfibre som behandles på næsten samme måde som hør for at kunne spindes til tråd, men med den forskel at hørren giver meget længere fibre. Stof lavet af nælder regnes for at ligge mellem bomuld og hør. Det er altså grovere end bomuld, men finere end hør stof. [Litt. 6]

Andre anvendelses muligheder

Plantefibre er betydeligt mere reaktionsvillige end syntetiske fibre, hvilket gør at de kan optage og fastholde store mængder af f.eks. lipider (olier) og metalioner. Det gør dem særdeles velegnede til filtre til rensning af f.eks. drikkevand. Plantefibre kan under gode betingelser optage olie svarende til 30 gange egen tørvægt. [Litt. 10]
De har også et stort potentiale som vækstmedie i drivhuse, hvor de formentlig vil erstatte mineraluldsmåtter, som efter endt brug hverken kan komposteres eller brænde. [Litt. 11]


Ser du denne brændenælde, jeg holder i min hånd! Af denne slags vokser mange rundt om hulen, hvor du sover; kun de der, og de, som skyder frem på kirkegårdens grave, er brugelige. Mærk dig det; dem må du plukke, skønt de vil brænde din hud i vabler. Bryd nælderne med dine fødder, da får du hør; med den skal du sno og binde elleve panserskjorter, med lange ærmer. Kast disse over de elleve vilde svaner, så er trolddommen løst.
H.C. Andersen, "De vilde Svaner"



Medicin og ernæring

Brændenælde planten har mange helbredende egenskaber. I nutidens naturmedicin bruges den i en lang række produkter. Den indeholder en lang række vitaminer, mineraler og andre gavnlige stoffer som klorofyl.
Der er endnu ingen i Danmark som dyrker brændenælder til medicinbrug, men så tæt på som i Tyskland er der flere der dyrker dem. [Litt. 7]

Planten bliver brugt til behandling af for højt blodtryk, gigt, PMS, diare, skørbug, lever og prostata problemer. Udvordes bliver den brugt som pres i behandling af nervegigt og gigtknuder. Planten er en rig kilde af omsætteligt jern. Det hjælper mod blodmangel, sult, væskeansamlinger, menstruelle problemer, eksem, forstørret prostata, urinvejs problemer, høfeber og allergier. Den er meget nærende i forbindelse med graviditet. Alle dele af planten bruges (blomster, blade, frø). [Litt.2]

Virkemåder:
antiskørbug [en kilde af C Vitamin for helbredelse eller forebyggelse af skørbug]
astringerende [et stof der trækker organisk væv sammen, og reducerer afsondring af sekreter]
vanddrivende [et middel der øger udledningen af urin]
galactagogue [et stof der øger mælkeproduktionen]
hemostatic [et stof der standser blødninger]
tonika [et stof der styrker organerne og hele organismen]
[Litt. 2]

Jern

Det vigtigste og mest kendte mineral i nælder er jern. Det er ret almindeligt at bruge brændenælde til behandling af anæmi (blodmangel), som er en tilstand hvor røde blodlegemer ikke er i stand til at levere nok ilt til vævet i kroppen. Der er især en del kvinder der lider af denne sygdom.
Man bruger ganske enkelt tørrede blade, som man kan drysse over eller putte i den mad man spiser. Man kan også lave en salat med unge skud, som endnu ikke brænder. [Litt. 13]


Hårmidler

En anden ting som nælden bruges til er mod uønsket hårtab og generelt et sundt og glansfuldt hår. Man kan benytte både roden og bladene til hårmidler. [Litt. 6]
Eksempler på hårskyllemidler med brændenælde:
Eksempel 1:
100 g fintskåret brændenælde overhældes med en halv liter kogende vand og tilsættes, når det er blevet kold, en halv liter 4% eddike. Dette produkt anvendes opvarmet hverdag i 10 dage. Håret vil blive synligt kønnere, mere elastisk og smukt skinnende. [Litt. 6]
Eksempel 2:
Et afkog lavet af 400 g nældefrø eller -rod kogt i 1 l vand i 20 minutter bruges til at styrke håret og som hudrensende middel. [Litt. 6]



Andre anvendelses muligheder:

Udover de ovennævnte anvendelses muligheder, kan planten også bruges til følgende formål: [Litt. 2]
· Stivne mælk (erstatning for osteløbe i ostefremstilling i Judæa)
· Grøn farve. Gul farve når den koges med alun.
· Nælde øl
· Dyre foder (frø mikset med foder giver dyrenes en glansfuld pels)
· Fjerkræ foder (mikset med foder øger ægge produktionen)



Konklusion

Der er et utal af anvendelses muligheder for brændenælder, og der er ingen tvivl om at det er en særdeles god og nem afgrøde at dyrke. Den har den fordel i forhold til hamp og hør at den er flerårig, og der vil derfor være mindre arbejde i forhold til etablering af såbed m.m. Plantens krav til gødning er ikke større end det er til de fleste kornarter, selvom den har ry for at være kvælstofelskende. Dyrkningsmæssigt vil det derfor være en rigtig god og stabil afgrøde, med et højt udbytte.
Det næste spørgsmål er om der er et marked for produkterne. Med hensyn til fibrene, så er der i det økologiske byggeri en stigning i brugen af fibre fra især hør til isolering af lofter og vægge samt forstærkning af lerpuds.
I industrien er der ligeledes et øget behov for fibre til fremstilling af lette, miljøvenlige og stærke formstøbte materialer til f.eks. bilindustrien.
I beklædningsindustrien er interessen nok mindre, men for folk interesseret i økologisk dyrket og fremstillet tøj vil der være et marked, da brændenælder er mere hårdføre overfor især skadedyr end bomuld er det.
I medicinal industrien er der uden tvivl et marked, men spørgsmålet er hvor stort det vil være i Danmark. Som kosttilskud eller fødevare i det hele taget er det et spørgsmål om man kan få folk til at spise en "ukrudtsplante", som tilmed er ubehagelig at røre ved ude i naturen. Der kan dog være et marked for fremstilling af te, men det vil nok ikke være en guldgrube.
Den samlede konklusion må derfor være at man først og fremmest skal dyrke planten for udnyttelse af dens fibre.


Karsten Petersen, maj 2002



Litteraturliste

Litt.1 Biomat net, www.nf-2000.org
Litt.2 Global Herbal Supplies www.globalherbalsupplies.com
Litt.3 Donna Hill B.Sc. B.Ed. 1998, www.naturepark.com
Litt.4 Andreea Vekony, 9th class D, "Alexandru Papiu Ilarian" Highschool DEJ, www.nsc.ru/folk/folktale.htm
Litt.5 2002 Jennifer A Heise
Litt.6 Hanne Madsens hjemmeside www.home.online.no/~h-ma/hanmap/botanik/brande.htm
Litt.7 "Brændenælde til medicin" af Bjarne Knudsen, Danphyt Aps.
Litt.8 una@bregeuf.stonemarche.org (Honour Horne-Jaruk), december 1996.
Litt.9 "Plant Fibers", www.waynesword.palomar.edu
Litt.10 Kathrine Conrad, Laboratoriet for Plantefibre.
Litt.11 "Industriel anvendelse af plantefibre", Professor Per Ole Olesen, Landbohøjskolen
Litt.12 "The Nettles", fra internettet.
Litt.13 "Nutrients that energize", Lauri M. Aesoph, N.D., www.healthwell.com


Email: PermAgro@permakultur.dk
©opyright PermAgro - PRIDK, 2002