Nabo planter



Lavet af: Karsten Petersen
M2, Den Økologiske Landbrugsskole
liniefagsprojekt
Grøntsagslinien
Januar/februar 2002


Indhold

Indledning
Problemformulering
Problemafgrænsning
Forord
Hvorfor hæmmer/gavner planter hinanden?
Allelopati
Historie
Pfeiffer's "Følsom Krystallisering" metode
Videnskaben og krystallisations metoden
Forskellige former for allelopati
Plantefamilier
Kvælstof kredsløbet
Et eksempel på allelopati
Vilde planter
Brændenælde
Kamille
Klinte
Rejnfan
Vejbred
Insekter
Insekt attraktanter
Insekt repellanter
Nematoder
Nabo planter i praksis
Skematisk oversigt over naboplanter
Konklusion
Ord forklaringer
Litteraturliste


Indledning

Problemformulering

Formålet med projektet er at beskrive planters positive og negative virkning på hinanden, samt at beskrive testmetoder til at fastslå om to planter er sympatetiske eller antipatiske.

Problemafgrænsning

Der vil kun blive beskrevet almindelige danske grøntsager, medmindre en anden type plante har en positiv effekt på en grøntsag.

Forord

Det faktum at planter har positive og negative indvirkninger på hinanden har været kendt i århundreder og måske mere. En af de kulturer som er mest kendt for at drage nytte af dette, var de gamle indianere, som plantede majs og græskar sammen.
I starten af det 20. århundrede beskrev Rudolf Steiner planters effekt på hinanden, og hans indikeringer blev fulgt op af Dr. Ehrenfried E. Pfeiffer, som fra 1927 til 1938 lavede tusindvis af krystalliserings forsøg. Disse forsøg blev starten på det videnskabelige bevis på naboplante effekt.
Der findes også andre former for naboplante effekter, såsom planter der tiltrækker eller afskrækker forskellige insekter, og de vil også blive beskrevet i denne rapport.

Hvorfor hæmmer/gavner planter hinanden?

I naturens orden gælder kun jungleloven - den stærkeste overlever. Derfor har planterne igennem tusindvis af år udviklet forskellige forsvarsmekanismer. Nogle planter er giftige, for at forhindre de bliver ædt af dyr. Nogle har en farve der får dem til at se giftige ud. Nogle bliver meget høje, for at nå op i lyset. Nogle udskiller kemikalier fra rødderne, som forhindrer andre i at spire. Og så er der dem som gør sig venner med de hidsige planter, og udnytter deres fordele. Der er ikke blot tale om konkurrence om lys, vand og næringsstoffer, men også en decideret form for kemisk krig planterne imellem.

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Allelopati

Historie

Allelopati blev defineret første gang i 1937 af H. Molisch, som brugte udtrykket om hæmmende og stimulerende effekter imellem alle typer af planter (inklusiv mikroorganismer). Senere er definitionen ændret så det ikke gælder almindelig konkurrence imellem planter, men kun direkte eller indirekte skadelig eller gavnlig effekt fra en plante til en anden i form af produktion (i planten) og udskillelse af kemiske stoffer. (Litt.1)
Forinden havde Dr. Ehrenfried E. Pfeiffer i 1927, efter anvisninger fra Rudolf Steiner, påvist en metode, som ved hjælp af krystalliering kunne vise om planter hæmmede eller gavnede hinanden.(Litt.5)

Men allerede i 16-hundrede tallet blev der påvist allelopatiske effekter. I 1680 fandt Kumazawa ud af at nedvaskningsstoffer fra røde fyrretræer havde en skadelig virkning på de planter som voksede under dem. (Litt.8)
I 1723 fremlagde Micheli nogle tanker om planterødders udskillelse af kemikalier og deres stimulerende virkning på andre organismer. (Litt.8)
De Candolle kunne i 1832 erfare at jordtræthed kan skyldes exudater fra afgrødeplanter, og at et sædskifte kan modvirke dette. (Litt.8)

Det er dog først indenfor de seneste par år man videnskabeligt har kunnet bevise planters stimulerende effekter på hinanden. I 1979 kunne El Rice påvise det (Litt.8), og danske Bodil Søgaard fra Landbohøjskolen har i slutningen af 90'erne påvist allelopati i korn. (Litt.9)

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Pfeiffer's "Følsom Krystallisering" metode

Pfeiffer fandt ret hurtigt ud af at det bedste middel for krystalliering var kobberklorid (CuCl). Metoden kan bruges til mange ting som f.eks. blodprøver, og metoden kaldes også for chromatografi.
Metoden går ud på at man tager en smule af en substans - for eksempel plante saft - og putter det i 10ml af en 5% CuCl opløsning. Der rystes og blandes godt, hvorefter opløsningen kommes i en petriskål. Efter 14 til 17 timer vil det være krystalliseret.
En stærk sund plante vil forme en harmonisk smuk krystal, mens saften fra en syg og svag plante vil give en ujævn og uharmonisk krystal.
Når man vil finde ud af om der er en nabo effekt (allelopatisk effekt) imellem to planter, skal der laves 3 prøver. Først laver man 2 - en fra hver plante. Derefter laver man en hvor saften fra de to er blandet sammen. Det fremkomne krystal vil nu være en af de følgende muligheder:
  1. Et harmonisk og flottere/større krystal af plante 1
  2. Et harmonisk og flottere/større krystal af plante 2
  3. Et harmonisk og balanceret krystal som er et miks af 1 & 2
  4. Et forvrænget og uharmonisk krystal
Ved A gavner plante 2 plante 1; ved B gavner plante 1 plante 2; ved C gavner de to planter hinanden; ved D hæmmer de to planter hinanden.
Ved test af grøntsager bruges som oftest materiale fra frøene, mens man fra træer og buske bruger materiale fra rødderne.

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Videnskaben og krystallisations metoden

Et problem med krystalliserings metoden er, at det er besværligt at beskrive de fremkomne krystaller matematisk. Jens-Otto Andersen fra Danmark har i en årrække arbejdet på at finde en sikker metode, som er reproducerbar i andre laboratorier. Han har bl.a. lavet et kammer, hvor temperatur og luftfugtighed styres meget nøjagtigt, og der kan derfor laves krystallisationsbilleder af en langt højere kvalitet end tidligere. Der er desuden blevet udarbejdet et computerprogram til analysering af krystallisationsbillederne. Dette er i sig selv lidt af et gennembrud, da man har manglet en standardiseret metode at vurdere billederne på. Computeren kan gruppere billederne i 7 forskellige kategorier.
Der er dog stadig en variation i de kemiske analyser, som ifølge Jens-Otto peger på "noget mere". Her afspejles det biodynamiske, som rent videnskabeligt til tider er meget svær at bevise. (Litt.12)

I Schweiz arbejder Ursula Balzer-Graf med forskellige krystallisationsmetoder. Hun bruger 3 billeddannende metoder samtidigt nemlig krystallisation, stigbilleder og kromatogrammer. Hun er i stand til ved blindtests at finde ud af hvad der er dyrket konventionelt, økologisk og biodynamisk. (Litt.14)

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Forskellige former for allelopati

Der er flere forskellige måder allelopati kan virke på. Her er nogle af formerne nævnt.
  1. Fordampning - Allelopatiske træer udskiller en form for gas igennem spalteåbningerne i bladene. Andre planter, som absorberer gassen, visner og dør. (Litt.10)
  2. Udvaskning - Alle planter mister blade på et eller andet tidspunkt. Nogle planter danner kemikalier i bladene, som er til for at beskytte dem. Når bladene ender på jorden, og begynder at kompostere, siver kemikalierne ned, og hæmmer eller fremmer andre planter i deres vækst. (Litt.10)
  3. Exudater - Nogle planter frigiver kemiske stoffer igennem deres rødder. Stofferne trænger ud i jorden, og hæmmer eller fremmer andre planter i deres vækst. (Litt.10)
  4. Repellenter - Planter som enten i form af smag, dufte eller farver skræmmer skadedyr væk. (Litt.7)
  5. Mycorrhiza - Symbiose mellem planter og svampe. Planter har svært ved at optage det hårdt bundne fosfor, kobber, zink og mangan. Svampene derimod kan nemmere omdanne det, og leverer det direkte til planternes rødder. (Litt.11)

Plantefamilier

E. Rice forskede i 1974 i, om der var en sammenhæng i planters allelopatiske effekt indenfor samme familie. Han kunne ikke bevise noget, men observerede dog at planter fra samme art/familie ofte indeholdt de samme stoffer. Når planter af samme art voksede tæt sammen, kan der være stor variation i deres allelopatiske virkning. (Litt.8)

Kvælstof kredsløbet

Bælgplanter er som bekendt i stand til at fiksere luftens kvælstof, og ved hjælp af knoldbakterier kan kvælstoffet lagres i nogle knolde på plantens rødder.
I 1971 foretog Rice en nærmere undersøgelse af tre forskellige bælgplanters optagelse af kvælstof, når de groede sammen med 6 forskellige andre planter. Resultatet ses i nedenstående tabel. (Litt.8)

Planter: A= Ambrosie; B= Vortemælk; C= Solsikke; D= Aristica; E= Hejre; F= Blodhirse
Bælgplante Rodexudat Ud- og afvaskning Delvist omsat materiale
A B C D E F A B C D E F A B C D E F
Bønne --- --- --- --- - -- -- -- ++
Lespedeza --- --- --- --- --- - - - -- --
Hvidkløver --- --- --- --- -- --- -- -- --
--- Markant Hæmning på 99%
--/++ Markant hæmning/stimulering på 98%
- Markant hæmning på 95%

Rodexudater fra næsten alle arter havde en stærk hæmmende virkning på knolddannelsen på de 3 arter.

Ud- og afvaskningsstoffer er vandopløselige stoffer, der skyller ned fra de overjordiske plantedele. Her havde især vortemælk en hæmmende effekt på knolddannelsen, men ingen havde dog effekt på hvidkløver.

Delvist omsat materiale er den effekt 1g lufttørret bladmateriale pr. pund jord havde på knoldantallet. Her er det værd at bemærke at hejre øgede antallet af knolde ved bønner.

Et eksempel på allelopati

Rug er en af de gennemtestede planter, som har en betydelig effekt på andre planter. (Litt2.)
Chromatografi tests har vist at rugens rødder udskiller to kemiske stoffer, som hæmmer rod- og skudlængden hos en række ukrudtsplanter. De to kemiske stoffer er 2,4-dihydroxy-1,4 (2H)-benzoxazin-3-one (DIBOA) og 2(3H)-benzoxazolinone (BOA). (Litt.3)
Væksten af følgende ukrudtsplanter blev reduceret: (Litt.4)
Alm. Brandbæger reduceret 43%
Grøn Rævehale reduceret 80%
Alm. Portulak reduceret 100%

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Vilde planter

En del af de planter som vi ellers betegner som ukrudt, og er hadet af mange, kan i virkeligheden være til gavn for en afgrøde.

Brændenælde

Denne plante har gjort sig til fjende - nok ikke mindst på grund af dens fantastiske forsvarsmekanisme. I virkeligheden er den en af de mest gavnlige og brugbare planter der findes. Her skal der dog kun omtales dens 3 allelopatiske effekter.(Litt.5)
  1. Den hjælper planter til at gro mere resistente overfor råd.
  2. Den ændrer den kemiske proces i omkring groende planter. F. Lippert, som arbejdede i en urtehave for et medicinal firma, opdagede at olieindholdet steg i en række urter, når de groede i umiddelbar nærhed af brændenælder. Olieudbyttet blev forøget med følgende satser: Valerian 20%, angelica archangelica over 80%, merian 10-20%, salvie 10% og pebermynte 10%.
  3. Den stimulerer humus dannelse. Dette kan observeres ved at grave omkring en nælde. Man vil da kunne se en mørk brun neutral humus. I biodynamikken bruger man humus fra brændenælder til at stimulere omdannelsen af en kompostdynge eller mødding.

Kamille

Ægte kamille indeholder et væksthormon der især stimulerer gærceller. Ligesom brændenælden bliver kamille brugt i den biodynamiske kompost, og den er også i stand til at øge olieindholdet i pebermynte, når de to dyrkes sammen - dog kun ved få kamille planter i umiddelbar nærhed. (Litt.9)

Klinte

I slutningen af 1990'erne påviste Bodil Søgaard at der var et allelopatisk forhold imellem den ellers giftige (frøet indeholder saponiner) plante klinte og byg. (Litt.9)
Klinte er ikke en almindelig ukrudtsplante herhjemme, men var det op til lige efter anden verdenskrig. Brugen af kemiske sprøjtemidler har siden reduceret bestanden betydeligt. (Litt.13)

Rejnfan

Denne plante er god mod insekter, især fluer, myrer og møl. Både stilke og blade er giftige, og kan derfor bruges som f.eks. loppemiddel ved at gnide hundens pels med planten. (Litt.5)

Vejbred

Dr. Pfeiffer opdagede at vejbred og rødkløver har et nært samarbejde.

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Insekter

Planter kan også have en tiltrækkende eller frastødende effekt på visse insekter.

Insekt attraktanter

Nasturtium og gul sennep indeholder begge senneps olie, som tiltrækker en række insekter (specielt bladlus hvis angreb kan reduceres med 50% (Litt.6)). Insekterne æder af planterne og lægger deres æg der. Det er derfor vigtigt at fjerne dem inden æggene udklækkes. Dette kaldes for en "plante fælde". Det er naturligvis nødvendigt at plante disse et stykke væk fra de afgrøder man vil beskytte, da det jo gælder om at aflede opmærksomheden fra disse. (Litt.7)

Insekt repellanter

Der er en lang række af planter som har en frastødende virkning på nogle insekter.
Her er en liste over nogle (Litt.7):
PlanteModvirker
BasilikumFluer, myg
BrændenældeBladlus
Døv nældeKartoffel insekter
HjulkroneTomat orm
HvidløgBladlus, snudebiller, borebiller
HørKartoffel insekter
IsopKålsommerfugl
KrusemynteMyrer, bladlus
LavendelMøl
MynteHvid kålsommerfugl
PerbermynteMyrer, hvid kålsommerfugl
PolejmynteMyrer og plantelus
RosmarinKålsommerfugl, bønne biller, gulerodsfluer
SalvieKålsommerfugl, gulerodsfluer
TimianKållarver

Nematoder

I en Hollandsk by ville man gerne undgå at sprøjte i parkerne, for at bekæmpe nematoder i rosen bedene. Man besluttede derfor at så morgenfruer, som udskiller et stof fra rødderne der dræber nematoder. Man såede morgenfruerne langs nogle af rosenbedene, mens man intet gjorde ved de resterende bede. Der skete en tydelig bedring i bedene med morgenfruer, mens dem uden stadig havde problemer med nematoderne. (Litt.5)

Udover morgenfruer skal både gul sennep og fransk lavendel havde en virkning mod nematoder. (Litt.6)

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Nabo planter i praksis

Der findes alen lange lister over planter, som enten hjælper eller modarbejder hinanden. Nogle er fundet ved videnskabelige metoder, mens andre bygger på århundrede gamle erfaringer. Her er beskrevet nogle af de mest almindelige antipatiske og sympatetiske grøntsager. På næste side er et skema, som omfatter flere planter, dog mindre udførligt.

KartoffelDyrket sammen med agurk øges risikoen for kartoffelskimmel (Phytophtora infestans). (Litt.7) Hvis man derimod dyrker dem sammen med hamp nedsættes risikoen. (Litt.5)
Kartofler dyrket efter rug i sædskiftet gror godt. (Litt.5)
Dyrket sammen med grønne bønner holdes Colorado biller væk. Aubergine derimod foretrækker billen frem for kartofler, og de skal derfor sås et stykke fra derfra, for at trække billerne væk fra marken. (Litt.5)
Morgenfruer holder nematoderne væk. (Litt.5)
GulerodUdskiller rodexudater, som er gavnlige for ærter.
Som repellent mod gulerodsfluen kan man så/plante kraftiglugtende afgrøder for at forvirre fluen. Her kan nævnes porre, skorzonerrod, løg, rosmarin og salvie. (Litt.5)
LøgKamille har en gavnlig effekt på løg. Der bør dog ikke være mere end én kamille pr. m række gulerod. (Litt.5)
Løg og kålfamilien trives godt sammen, mens bønner og ærter ikke nyder godt af deres selskab. (Litt.7)
KålSelvom kålfamilien består af en række ret forskellige planter, er de fleste af dem følsomme overfor de samme sygdomme og insekter.
Isop og timian er gode til at holde den hvide kålsommerfugl væk.
Ellers bliver alle i familien hjulpet af aromatiske krydderurter, og planter med mange blomster. Gode naboplanter er selleri, dild, kamille, salvie, pebermynte, rosmarin, løg og kartofler. (Litt.7)
TomatTomater kan ikke sammen med kålfamilien, kartofler (da de bliver mere udsat for skimmel)og fennikel, og skal derfor plantes separat fra disse.
Planter som går godt sammen med tomat er løg, persille, morgenfrue, nasturtium og gulerod.
Brændenælder forbedrer deres kvalitet under opbevaring.
I modsætning til de fleste andre afgrøder, så foretrækker tomater at gro på det samme sted år efter år. (Litt7)

Skematisk oversigt over naboplanter

PlanteHjælpes afHæmmes af
AgurkBønne, selleri, majs, salat, ært, radise, savoy kål, solsikkeKartoffel, aromatiske krydderurter
AspargesBasilikum, persille, tomater-
BedeBusk bønne, kål, kålrabi, salat, løgSennep, stangbønne
BlomkålSeleriJordbær, tomat
Bønne, buskSelleri, majs, agurk, kartofler, jordbær, bønneurtFennikel, løg
Bønne, stangMajs, radise, bønneurtBeder broccoli, kålfamilien, kålrabi, løg, solsikke
BroccoliBede, salat, kamille, seleri, dild, løg, perbermynte, kartofler, rosmarin, salvieStangbønne, jordbær, tomat
DildGulerod, tomat-
GræskarMajsKartoffel
GulerodPurløg, bladsalat, porre, løg, persille, ærter, radise, rosmarin, salvie, tomatDild, æbler (under lagring)
JordskokMajs-
KartoffelBønne, kål, majs, døvnælde, aubergine, peberrod, morgenfrue, nasturtium, ærtÆble, kirsebær, agurk, græskar, hindbær, rosmarin, solsikke, tomat
KørvelKoriander, dild-
KålAromatiske planter, bønner, beder, blomster, seleri, kamille, dild, løg, perbermynte, kartofler, rosmarin, salvieStangbønner, jordbær, tomat
LøgBede, kålfamilien, gulerod, kamille (moderat), salat, jordbær, tomatBønne, ært
MajsHestebønne, agurk, morgenfrue, melon, ært, kartoffel, græskar, squash, solsikkeTomat
PastinakBønne, hvidløg, ært, peberfrugt, kartoffel, radisePersille
PeberrodKartoffel-
PersilleAsparges, gulerod, rose, tomatPastinak
PorreGulerod, seleri, løg-
PurløgGulerod, PersilleBønne, ært
SalatRødbede, kål, gulerod, agurk, morgenfrue, løg, radise, jordbær-
SeleriBuskbønne, kål, blomkål, dild, porre, tomat-
ÆrtAromatiske krydderurter, bønne, gulerod, majs, agurk, kartoffel, radise, pastinakHvidløg, gladiolus, løg, skalotteløg

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Konklusion


Selvom mennesket har kendt til naboeffekten i planter i århundreder, var det alligevel først da Rudolf Steiner fremsatte sine teorier i 1920'erne at videnskaben fik øjnene op. Da Pfeiffer fandt krystallisationsmetoden kom der skred i tingene. Der har dog alligevel været alt for lidt forskning på området - sikkert fordi der er flere penge i sprøjtemidler end naturens kredsløb.
I Danmark startede interessen på Landbohøjskolen først i 1980'erne, og det sidste årti har Bodil Søgaard og ikke mindst Jens-Otto Andersen præsenteret banebrydende nyt indenfor området.

Der er ingen tvivl om at der bør forskes meget mere i allelopati, for at finde nogle gode alternativer til den nutidige form for ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse. Det er først nu man begynder at kunne lave tests der er pålidelige nok. Man kan sige at de sidste 70 års forskning er gået på at finde brugbare metoder. Det er så nu og i fremtiden resultaterne må komme.

Der er ingen tvivl om at kendskabet til og brugen af allelopati kan medvirke til at mindre behov for sprøjtemidler og ukrudtsbekæmpelse i det hele taget. Samtidig vil det kunne forbedre kvaliteten og udbyttet af en række afgrøder, og allelopati vil kunne bruges som et godt alternativ til gensplejsede afgrøder.


Karsten Petersen

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Ord forklaringer

AllelopatiBiokemiske vekselvirkninger mellem alle typer planter, inklusive mikroorganismer. Defineret af Molisch i 1937.
AntipatiskeModarbejdende.
AttraktanterTiltrækkende.
ChromatografiEn krystalliserings metode.
NaboplanterPlanter der på den ene eller anden måde hjælper hinanden.
NematoderSmå rundorme (<0,5 mm) der bl.a. lever i jorden.
RepellenterFrastødende.
RodexudaterKemiske stoffer der udskilles fra rødderne.
SaponinSaponin er en sæbeagtig substans som findes i en række planter. Det er bl.a. brugt i sæbeindustrien, og til at danne skum i brandslukkere. (Litt.7)
SympatetiskeSamarbejdende

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Litteraturliste

Litt.1 - Rice El (1984) Allelopathy. Academic Press Inc. The University of Oklahoma.

Litt. 2 - Todd Pester (1998) Allelopathic Effects of Rye and their Implications for Weed Management - A Review.

Litt. 3 - Barnes, J.P. og A.R. Putman (1987) Role of benzoxazinones in Allelopathy by rye. J. Chem. Ecol. 13(4):889-906

Litt. 4 - Putnam, A.R. og J. DeFrank (1983) Use of phytoxic plant residue for selective weed control. Crop Prot. 2:173-181

Litt.5 - Helen Philbrick og Richard Gregg (1966) Companion Plants and how to use them. ISBN 0-8159-5210-4

Litt. 6 - Judith Collins (1997) Companion Gardning in Australia. ISBN 0-85091-875-8

Litt. 7 - Louise Riotte (1998) Carrots love Tomatoes - Secrets of companion planting for succesful gardening. ISBN 1-58017-027-7

Litt. 8 - Anne Sloth Andersen, Henning Klarlund, Elisabeth Falk, Ole Sparre Pedersen (1981) Allelopati - Biokemiske vekselvirkninger mellem planter. Landbohøjskolen. DØL 10.0

Litt. 9 - Ane Bodil Søgaard, Anders Borgen (1999) Bioinfo nyt - en informationstjeneste om bioteknologi og anvendt biologi. KVL.

Litt. 10 - http://miavx1.muohio.edu (1996) How plants keep other plants away.

Litt. 11 - Knud Suhr, Aage Dissing, Knud G. Schmidt, Simme Eriksen, Lisbeth F. Hansen (1997) Økologisk Landbrug. Landbrugsforlaget.

Litt. 12 - Marianne Jung Christensen (2001) Ph.D.-afhandling om biokrystallisationsmetoden. Fra bladet Biodynamisk Jordbrug nr. 5.

Litt. 13 - Dietmar Aichele (1983) Lademanns Farveflora. ISBN 87-15-10041-3

Litt. 14 - Amnon Reuveni og Jens Heisterkamp (2001) At læse livets cifre. Biodynamisk jordbrug nr. 1-2001

Tilbage til indholds fortegnelsen...

Email: PermAgro@permakultur.dk
©opyright PermAgro - PRIDK, 2002